23948sdkhjf

31 udstillere er meldt klar til Spånligaen i august

Der er maskiner, værktøj og optimeret spåntagning i fokus på Spånligaen hos DAMRC i Herning den 24. - 26. august

Der er glæde og travlhed hos Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, i Herning i øjeblikket.

Glæde, fordi det endelig ser ud til, at det bliver muligt at afholde Spånligaen, hvor centerets medlemsvirksomheder og andre udstillere viser sig frem for aktørerne i metalindustrien.

Og travlhed, fordi programmet til spånligaen den 24. - 26. august nu skal på plads.

- Vi er så glade for, at det endelig kan lade sig gøre at mødes og holde Spånligaen igen, og i år får det mere form som en messe, hvor demonstrationerne kører hele tiden, siger Lene Nielsen fra DAMRC.

Lene Nielsen henviser til, at Spånligaen igen i år er bygget op, så maskinleverandørerne går sammen med software- og værktøjs-leverandører om et set-up, der vises fem for publikum.

Men denne gang kører demonstrationerne hele tiden og ikke på programsatte tidspunkter.

- På Spånligaen lægger vi rigtig meget vægt på de her samarbejder mellem leverandørerne, og lige nu er grupperne i gang med at planlægge deres demonstrationer, siger Lene Nielsen, som dermed endnu ikke kender det specifikke program for dagene.

31 udstillere er med

I alt 31 udstillere af maskiner, værktøj, software, køle-smøremidler og udstyr til CNC-maskinerne er med i Herning, og ikke alle er medlem af DAMRC.

- I år har vi åbnet for, at ikke-medlemmer kan udstille, og det har en større gruppe taget imod, hvilket er positivt. Helt overordnet kan man se frem til at opleve de nyeste maskiner og de nyeste værktøj og få indblik i mulighederne for at optimere sin produktion, siger Lene Nielsen.

Samtidig bliver der også indblik i, hvordan ældre maskiner kan opgraderes

I år bliver der på Spånligaen derimod ikke indlæg fra eksterne parter i konferencerummet hos DAMRC, og det skyldes i følge Lene Nielsen stadig bølgerne efter corona.

- Vi samler ikke folk til konferencer denne gang af hensyn til at være helt sikre i forhold til corona, og vi kommer generelt til at tage alle de forholdsregler, som myndighederne kræver, siger hun.

Det kræver tilmelding at besøge Spånligaen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093