EU’s ståltold lever videre – danske virksomheder betaler gildet
Siden 2018 har EU haft en ”stålsafeguard”. Den blev indført, da den daværende amerikanske præsident Trump indførte amerikansk importtold på stål og aluminium fra det meste af verden. Det kunne betyde, at flere landes ståleksport pludselig ville blive omdirigeret til EU og lægge pres på priserne.
Så under et enormt pres fra de stålproducerende EU-lande indførte EU-Kommissionen såkaldte importkvoter. Al import udover kvoterne pålægges en told på 25 procent. For en række stålprodukter er kvoterne så eftertragtede, at de opbruges næsten samme dag, som de bliver frigivet.
- Det skaber en umulig konkurrencesituation for særligt danske SMV’er, der ikke har ressourcerne til at kappes med de store europæiske importører om de dyrebare metaller, fortæller Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri (DI).
Oveni safeguarden, der gør det sværere at få fat i de eftertragtede stålprodukter, kommer desuden en massiv, global efterspørgsel på netop stål.
- Alene det sidste år er priserne på stål steget med mere end 30 procent. For knap to måneder siden, da priserne var på det hidtil højeste niveau, var priserne oppe med knap 80 procent, siger Peter Bay Kirkegaard.
Forlængelse vedtaget anonymt i juni
Derfor har DI brugt enhver given lejlighed til understrege overfor den danske regering og EU-Kommissionen, at safeguarden burde afskaffes hurtigst muligt. Det er blandt andet sket i samarbejde med EU’s erhvervsorganisation for teknologivirksomheder, Orgalim, der repræsenterer mere end 770.000 virksomheder.
I et fælles brev opfordrede organisationerne i midten af april EU-Kommissionen til at droppe forlængelsen.
Den drøm brast imidlertid den 18. juni, da 17 EU-lande ved en anonym afstemning stemte for at forlænge ståltolden med tre år. Med ikrafttrædelse 1. juli 2021.
- EU’s stålsafeguard er blevet del af en farlig cocktail, der er med til at holde udbuddet af stål nede og presse virksomhedernes produktionsomkostninger i vejret. Vi beklager derfor stærkt, at forlængelsen er vedtaget, og vi vil presse på for, at den afskaffes endeligt, når den i 2023 skal kigges efter i sømmene. Men selvsagt også meget gerne inden da, siger Peter Bay Kirkegaard.
Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business.
