23948sdkhjf

Dobbelt-op på overskuddet har givet 200 nye arbejdspladser hos Polytech i Bramming

I 2020 voksede medarbejderstaben hos Polytech fra 500 til 850. Cirka 200 af disse blev ansat i virksomhedens hovedsæde i Bramming. Det skriver JydskeVestkysten.

Væksten skyldes, at Polytech, der producerer løsninger, som forbedrer vindmøllevingers ydeevne og beskyttelse, havde et særdeles travlt 2020, især på de store markeder i Kina og USA.

Det resulterede da også i knap en fordobling af overskuddet før skat, som endte på 38,2 millioner euro – eller 284 millioner kroner.

Administrerende direktør Mads Kirkegaard forventer dog ikke, at Polytech kan holde vækstraten i 2021.

- Vi ser lige nu en række faktorer, der kan give en opbremsning på det globale vindmarked. Blandt andet bliver nogle af støtteordningerne i Kina og USA udfaset, og der er også udsigt til højere råvarepriser. Kobberprisen er for eksempel rekordhøj i øjeblikket i forhold til lavpunktet i marts 2020, siger han til JydskeVestkysten.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/stadig-stor-travlhed-i-vindindustrien-polytech-a-s-fordobler-resultatet-for-2020

Polytech A/S
mio. euro 2020 2019
Bruttoresultat 50,7 32,2
Resultat af primær drift 36,7 20,8
Resultat før skat 38,2 20,0
Årets resultat 30,3 15,6
Balancesum 19,1 36,4
Egenkapital 0,9 23,4
Regnskabsåret blev afsluttet den 31. december 2020
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157