23948sdkhjf

Tomme oliebrønde skal fyldes med CO2: Semco Maritime med i stort udviklingsprojekt:

Erfaringer fra Semco Maritimes Oil og Gas-divisionen skal være med til at skabe de innovative løsninger til lagring og transport af co2 til udtømte oliebrønde i Nordsøen

Semco Maritime og flere end 25 virksomheder i Greensand-konsortiet er blevet enige om at gennemføre et pilotprojekt, der skal demonstrere de store muligheder ved at opsamle, transportere og lagre co2 i udtømte oliebrøne i Nini-feltet.

Det skriver Semco Maritime i en pressemeddelelse.

Greensand-konsortiet er en sammenslutning af mere end 25 virksomheder, og konsortiet ledes af INEOS Oil & Gas Denmark og Wintershall DEA. Formålet med sammenslutningen af virksomheder er at udvikle en sikker og miljømæssig løsning til at fylde de udtømte oliebrønde med co2 indfanget på land.

- Vi er stolte over at deltage i Greensand-konsortiet og det ambitiøse projekt, der kan blive helt afgørende for, at Danmark når i mål med den politiske målsætning om at reducere CO2-udslippet med 70% i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Vi er glade for, at Semco Maritimes kompetencer kan bringes i spil, så vores dygtige medarbejdere kan udnytte de inaktive platforme og udtømte oliefelter i den grønne omstillings tjeneste, Anders Benfeldt, Senior Vice President i Semco Maritime Oil & Gas.

Semco Maritimes rolle i konsortiet er at designe, indkøbe, fremstille og installere den enhed, der effektivt kan overføre den opsamlede co2 fra et fragtskib og videre ud til de inaktive platforme for til sidst at ende i de udtømte oliebrønde.

Rollen er tildelt virksomheden grundet den store erfaring fra Oil og Gas-divisonen.

- Opbygningen af en stærk profil og dybe kompetencer inden for opsamling, transport og lagring af CO2 samt etableringen af et tæt strategisk partnerskab med andre førende aktører på området vil styrke Semco Maritimes position i et marked med stort kommercielt potentiale, siger Anders Benfeldt i forbindelse med offentliggørelsen af projektet.

Det er konsortiets erklærede mål, at pilotprojektet skal skabe resultater, der kan danne grundlag for co2-lagring fra 2025. På den lange bane håber konsortiet, at pilotprojektet kan realisere den danske regerings politiske målsætning om at lagre op til otte mio. tons co2 om året i Nordsøen udtømte oliefelter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125