23948sdkhjf

Med millioner i baglommen: Investorer byder robotindustrien op til dans

På torsdag byder Odense op til en ny investeringsrunde for interesserede investorer i "Odense Investor Summit".

Her vil en række investorer få mulighed for at se 10 nystartede robotvirksomheder "pitche" deres virksomheder. Blandt virksomhederne er Spin Robotics, som for nyligt har lanceret sin robotskruetrækker, og X-Drive Robots, som netop har lanceret sin robot til ridehaller.

Odense Investor Summit er over de sidste år blevet en begivenhed, hvor investorer og robotvirksomheder finder sammen, og det har ført til flere investeringer. Typisk køber en investor sig ind i en andel af virksomheden.

Blandt firmaerne er også Kubo Robotics, der søger 15 mio. kr. til at vækste deres "Kubo" robot, som lærer børn i alderen 4-10 år at programmere.

Alle virksomheder er grundigt screenet og trænet forud for begivenheden.

En anden virksomhed er Coalescent Mobile Robotics, som har udviklet en robot, som kan fylde op på hylderne i supermarkederne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109