23948sdkhjf

Hollandsk skib først med både CO2-fangst og lagring

Den hollandske teknologivirksomhed Value Maritime hævder, at dens system til både at opsamle og lagre CO2 bliver det første, som bliver installeret på et skib i drift.

I næste måned bliver systemet sat i containerskibet ’Nordica’, der har plads til 1.036 standardcontainere og er bygget i 2011. Skibet drives af hollandske Visser Shipping og ejes af Nordic Hamburg.

Det skriver TradeWinds

CO2-batteri afleveres i havn

Teknikken fungerer ved, at et opsamlingsmodul udtrækker CO2 fra fartøjets udstødning og bruger denne drivhusgas til at oplade et CO2-batteri, som kan lagre gassen.

Det bliver leveret som et plug-and-play-system. CO2-batteriet, som er opladet på skibet, bliver afleveret i en havn og transporteret til brug i f.eks. landbrugssektoren. Efter brug kommer batteriet retur på skibet for at blive opladet på ny.

Rotterdam Havn vil komme til at modtage dette første CO2-batteri, og det vil dernæst blive anvendt til at dyrke afgrøder i drivhuse i byen.

Klassificeringsselskabet Bureau Veritas har godkendt systemet.

K Line var først uden lagring

Det japanske rederi K Line satte i august det første system i drift til at opsamle CO2 ombord på et skib. Men det system inkluderer ikke lagring, så CO2’en kan komme til gavn andre steder.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.103