23948sdkhjf

Smeden fra Lindø har en plan: Sådan vil Claus Jensen sikre danske værfters fremtid

En gammel fagforeningsrotte fra Lindø-værftet.

Sådan kan man betegne forbundsformand Claus Jensen, Dansk Metal. For på Lindøværftet begyndte karrieren i fagbevægelsen for den smedeuddannede fynbo.

Og selv om Jensen som forbundsformand repræsenterer metalarbejdere i alle sektorer af dansk erhvervsliv, banker hans hjerte fortsat højlydt for de danske værfter.

Forbundsformandens vision indebærer et teknologisk løft til værfterne, som kan sikre en konkurrencedygtig udvikling.

Værftssektoren bliver af mange betragtet som en meget lavteknologisk sektor. Er det et problem?

- Men det er jeg slet ikke enig i. Jeg vil vove den påstand, at hele robotklyngen i Odense blev skabt på grundlaget af den robotteknologi, der blev introduceret på Lindøværftet. Jeg har været formand for Vækstteam Fyn, og her er vores anbefalinger, at vi skal satse på store robotter, der blandt andet skal kunne håndtere de store skibs-moduler. Hvis vi kan komme igennem og videreudvikle disse produktionsteknologier, kan vi komme dertil, at vi pludselig kan producere skibe hurtigt og effektivt. Dermed kan vi ikke alene fastholde danske arbejdspladser og blive mere effektive. Vi kan på sigt udvikle os til et stadie, hvor vi måske kan komme i spil til at udvikle og producere fremtidens autonome fartøjer ved hjælp af moderne produktionsteknologier. På den baggrund forestiller jeg mig en meget spændende fremtid for de danske værfter.

Hvad kræver det af branchen?

- Det kræver, at vi i Danmark kommer i gang med at indgå i nye alliancer og konsortier, hvor vi går sammen om nogle nye visioner og produktionsfaser. På den måde kan vi sikre, at bygning af skibe ikke bliver noget, som vi overlader til Asien. Det har vi slet ikke en interesse i al den stund, at det er i vores nationale sikkerhedsinteresser, at vi fastholder vores rolle som skibsbyggernation.

Ærgrer du dig over, at Danmark ikke har bevaret et rigtig stort nybygningsværft á la B&W i København eller Lindø ved Odense?

- Selvfølgelig ærgrer det mig. Men man bliver også nødt til at se realiteterne i øjnene. Jeg tror ikke, det ville kunne have ladet sig gøre. Der var for mange ting, der blokerede for det. De store værfter i Asien er jo blevet så enormt store, at de danske værfter aldrig ville kunne have været med. Værfterne i Asien køber ind i så store volumener, at det giver dem nogle helt specifikke fordele. Et værft som Huyndai i Sydkorea bygger op imod 200 skibe om året. Sådan en størrelse ville et dansk værft aldrig nogensinde kunne have opnået. Så det tror jeg ikke ville have været en mulighed.

Hvad kan de danske værfter?

- Her er nøgleordene fleksibilitet, kvalitet og rettidighed. Danske værfter benytter sig af velkvalificeret arbejdskraft og er gode til analyse og planlægning og til at udnytte maskineriet effektivt. Vi lever i et samfund, hvor vi overholder aftaler. Skibet bliver færdig til tiden. Når vi aftaler, at det skal være færdigt på mandag, så bliver det afleveret her - og ikke mandagen efter. Et færgerederi har brug for den form for ordholdenhed fra deres værft. Og derfor foretrækker de ofte et dansk reparationsværft.

Hvad kan du som forbundsformand for Dansk Metal gøre for at hjælpe værfterne?

- Jeg kan påvirke ved at sætte vigtige områder på den politiske dagsorden, f.eks. teknologiudvikling, uddannelse af fremtidens medarbejdere til værfterne og efteruddannelse af de eksisterende medarbejdere. Jeg kan hjælpe med at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.

Hvad vil du fremhæve om den danske værftssektor?

- At der er så godt et samarbejde mellem lønmodtagere og arbejdsgivere. Medarbejderne på de danske værfter strækker sig langt for at hjælpe deres værft og gøre tingene færdige til tiden. I min tid på Lindøværftet kæmpede vi da den samme kamp som direktøren. Vi havde mange konflikter, men vi havde da som fælles mål at værftet skulle klare sig godt.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109