23948sdkhjf

Industrigrossist: Vi sender samtlige produktchefer på HI-messe

Industrigrossisten Brd. Klee har sendt personlige invitationer ud til en lang række kunder forud for HI-messen. Efter to års coronapause for HI-messen satser teamleder for marketing Rikke Nissen på, at mange er sultne efter at gå på messe igen.

- Vi bakker fuldt op om messen, og vi sender alle vores key account managers og produktchefer afsted, siger hun.

- Vi oplever, at vores kunder igen gerne vil have besøg af os, og mon ikke mange af vores kunder gerne vil "på græs" på messen. Vi har også lavet mange aftaler om at mødes på messen.

- Nogle vil nok have så travlt, at de ikke har tid til at tage på messe. Der er jo simpelthen så meget gang i industrien for øjeblikket, siger hun.

Brd. Klee har tre stande på HI-messen. Ud over egne folk så vil der også være medarbejdere til stede fra Elbe-Elso og danske Ceramic Speed.

Det sidste hænger sammen med, at Ceramic Speed på messen præsenterer nyheden Slipcoat. Det er et smøremiddel, som kan smøre lejer uden at dryppe olie. (Se også separat produktnyhed).

Slipcoat-nyheden fra Ceramic Speed kan findes på Brd. Klees stand M9644 i automationshallen, mens Brd. Klee viser en række kryds- og kardanled fra Elbe-Elso og kunstofgreb fra Elesa+Ganter i underleverandørhal J.

På brancheforeningen Bitva’s stand præsenterer Brd. Klee desuden sine Kleeline produkter inden for motorer, styringer, kæder og aktuatorer.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet HI-MESSE 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094