23948sdkhjf

Technicon tager VR-brillen med på HI: Det er mere end en smart gimmick

Automationsspecialisten Technicon A/S medbringer det nyeste indenfor avancererede modulære løsninger, når HI-messen løber af stablen d. 5. - 7. okt.

Technicon er landsdækkende forhandler af en række af branchens kendte brands: blandt andet Universal Robots fleksible cobots, MiR samt gribere fra OnRobot og Robotiq.

Som noget nyt medbringer Technicon VR-briller, som besøgende kan prøve. Det betyder at besøgende på standen kan gå ind i et virtuelt univers og opleve en række af produkterne på en ny facon.

 - Vi ser VR brillen som mere end blot en smart gimmick. Under COVID-19 er mange blevet fortrolige med at indgå i relationer via en digital platform. Derfor ser vi VR brillen som endnu et redskab, der kan hjælpe virksomheder med at blive klogere på hvilken løsning, der bedst styrker produktionen og logistikken, siger Thomas Gøtke, der er salgschef hos Technicon.

På messestanden er det også muligt at opleve Technicons brugervenlige og fleksible Roborator, som er mobil og let og enkelt kan flyttes rundt mellem forskellige arbejdsstationer og udføre mange forskellige funktioner.

Technicon oplyser, at Roborator er udviklet, fordi mange virksomheder søger arbejdskraft. Derfor er hurtigere omstilling, bedre ressourceudnyttelse og hurtig opstart essentielt for mange virksomheder – uanset branche.

Med indbygget vision og en løfteevne på op til 9 kg. kan Roborator stabilt og sikkert løse mange rutineopgaver: f.eks. depalletere eller placere emner i magasin. Den er ifølge Technicon skabt til at letter hverdagen for virksomheder med high mix - low volume produktion.

En faglig kop kaffe

På HI-messen kombinerer Technicon ligeledes et fagligt input med en god kop kaffe på standen.

I løbet af messen har Technicon fået fire eksperter til at trække i et rødt Technicon forklæde.

Tirsdag d. 5. okt. kan man 10.30-11.30 få kaffen skænket af Sabina Kethelz, Nordbo Robotics og bl.a. høre om automatiske slibeprocesser.

Onsdag d. 6. oktober kan man 10.30-11.30 tale med Ulrik Jørgensen, MiR om de nyeste modeller indenfor mobil automation.

Onsdag d. 6. oktober kan man fra 13.30-14.30 møde Sales Director Michael Hjertbjerg, Universal-Robots.

Torsdag d. 7. oktober kan man få alt at vide om mulighederne inden for griberløsninger, når Technical Sales Manager Jørn Bak Hansen, OnRobot serverer kaffe.

Technicons findes på stand L9358.

Se mere om messen Artiklen er en del af temaet HI-MESSE 2021.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125