23948sdkhjf

Hundredvis af gæster fejrede ny fabrik

Indvielsen af Sekura Cabins nye fabrik på Metervej i det sydlige Randers blev en fest for 125 gæster

Væk var alle coronarestriktioner, og administrerende direktør Carsten Tønnes havde set frem til at vise de nye rammer frem for Secura Cabins kunder og samarbejdspartnere.

- Det gik fremragende. Vi havde 125 gæster til reception om fredagen, og alle blev vist rundt i vores produktion, siger han om åbningen tidligere i år.

- Om lørdagen havde vi familiedag, og havde 370 mennesker på besøg. Vi havde pølsevogn stående, og lavede lidt gimmicks undervejs, hvor børnene kunne komme op og sidde i nogle af de køretøjer, vi laver kabiner til.

Stor interesse for maskiner

Der var nemlig linet fem forskellige entreprenørmaskiner op på pladsen foran fabrikken - alle med kabiner produceret i Randers, og det var faktisk også lidt af en oplevelse for Sekura Cabins egne medarbejdere.

- Allerede da vi begyndte at køre køretøjerne ud, begyndte medarbejderne at gå ud og se på dem. Mange af dem har aldrig set de køretøjer, de producerer kabiner til, så der begyndte også at komme noget læring ud af det, forklarer Carsten Tønnes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093