23948sdkhjf

Masentia: EMO-messe giver os unik indsigt

Den danske maskinhandler og teknikleverandør Masentia sender et hold på 8-9 salgs- og produktchefer til EMO i Milano, som afholdes fra 4. - 9. oktober.

Det fortæller Masentias indehaver og adm. direktør Flemming Hjort.

Han oplyser, at der allerede er nogle kundeaftaler i kalenderen til den kommende messe, men han forventer på ingen måde det store rykind i Italien af kunder fra Danmark. Og helt overordnet er der nedtonede forventninger til årets EMO, der bliver noget mindre end normalt i kølvandet på corona-pandemien.

Alligevel ser Flemming Hjort frem til en positiv messe-oplevelse i Milano, hvor Masentias delegation er til stede fra mandag til torsdag.

- For os handler det også om at pleje relationerne til vores egne leverandører. Det er mennesker og samarbejdspartnere, vi ikke har set i flere år, og det er helt naturligt for os at bakke vores leverandører op på denne her messe, siger Flemming Hjort.

Men udover relationsplejen handler EMO også om, at Masentias ansatte selv kan komme hjem med ny værdifuld viden.

- Vi tager bestemt også til Milano for at få indblik i nyheder og nyeste udvikling på maskinsiden, det er en vigtig del af det for os, siger Flemming Hjort.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078