23948sdkhjf

Overvejede at lukke på Lindø: Nu lover Bladt arbejde de næste 10 år

Bladt Industries etablerede sig på det gamle Lindøværft i 2013, hvor man blandt andet producerede jackets til vindmølleindustrien. Frem mod 2018 faldt aktivitetsniveauet imidlertid, og fabrikschef Henrik Hector Hansen fortæller til Fyens.dk, at man faktisk overvejede helt at lukke ned for aktiviteterne på Lindø.

Det skete som bekendt ikke, men siden har Bladt på det nærmeste ligget i dvale på Lindø. Den vågner man imidlertid af nu, med byggeriet af en ny fabrik, der skal producere fremtidens monopæle i størrelse XXL. Den første ordre skal leveres til Ørsted fra 2022 til 2025.

Derfor skrues der i løbet af foråret og sommeren 2022 op på fuldt blus.

- På den her fabrik, kan vi lave fundamenter med en diameter op til 15 meter, så den kan servicere offshore-markedet til engang i 2030'erne. Der er masser af arbejde i mange år. Nu siger vi ti år til at starte med - vi er beskedne mennesker, siger CEO hos Bladt Industries, Anders Søe-Jensen, til Fyens.dk.

I alt skal Bladt bruge 380 produktionsmedarbejdere på Lindø, hvoraf de første 150 skal stå klar allerede i foråret. Derfor har man nu sat gang i et omfattende rekrutteringsarbejde, som blandt andet indbefatter, at man etablerer svejseskoler i Polen og Rumænien.

Originalartikel: https://fyens.dk/artikel/bladt-bygger-fabrik-p%C3%A5-3500-kvadratmeter-og-bliver-mindst-ti-%C3%A5r-p%C3%A5-havnen-i-munkebo

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125