23948sdkhjf

Satsning: Nu sælger Sjællandsk maskinfabrik også robotter

Maskinfabrikken P.K. Jeppesen i Næstved kan udføre alle slags metalarbejde, smedearbejde, CNC-drejning, CNC-fræsning, gnistbearbejdning og meget mere.

Men virksomheden har også vovet sig ud i at sælge robotter. På sin stand på HI-Messen fremviser P.K. Jeppesen den tyske Franka Emika Panda-robot. Det er en 7-akset robot med 3 kilos payload.

Robotten gør sig bemærket ved at kunne reagere lynhurtigt, hvis den støder på modstand. Det er vigtigt, når der arbejder mennesker tæt på.

- Robotten har en hidtil uset sensitivitet, siger Torben Hansen, salgsansvarlig for robotten.

Standser lynhurtigt

- Robotten er udviklet af nogle folk, som er sprunget ud af den tyske rumfartsindustri. Den kan køre med fuld hastighed ved siden af et menneske, fordi den kan standse så hurtigt. Det er der vist ikke nogen af vores konkurrenter, der kan, siger han.

Han sætter robotten op i højt tempo, og da den rammer hans hånd, stopper robotten ganske rigtigt med det samme.

- Indtil nu har vi især solgt robotten til universiteter og til forskning. Vi vil gerne tage den ud i industrien, og det er derfor vi er her på HI-messen, siger Torben Hansen.

Artiklen er en del af temaet HI-MESSE 2021.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093