23948sdkhjf

Dansk ovnproducent: Chok blev vendt til forspring

Samfundsnedlukning og messeaflysninger ramte salgskanalerne hos Støtek i Vojens som et chok.

Nu ser verden anderledes digital og positiv ud for Støtek, som sælger ovne til bilindustrien og har internationale sværvægtere som VW, Audi, BMW, Chrysler og Volvo på kundelisten.

Før coronapandemien var stort set alle salg- og marketingaktiviteter i Vojens-virksomheden bundet op på fysiske kundebesøg og messeaktiviteter.

Så efter corona-nedlukningen sidste år kunne adm. direktør og ejer af Støtek, Hans Henrik Würtz, se ind i en pipeline, som langsomt ville tørre ud, hvis man ikke omlagde sine salg- og marketingaktiviteter.

Og det gjorde man så. I dag er Støtek en af mange danske industri- og produktionsvirksomheder, der har skiftet de fysiske møder ud med en ren digital tilstedeværelse.

- Da coronapandemien lukkede messerne og satte en stopper for de fysiske kundebesøg, var vi jo nødt til at gentænke hele vores setup, og nu har vi så skabt en platform, hvor vi i højere grad forsøger at konvertere vores kunder digitalt, siger Hans Henrik Würtz i en pressemeddelelse.

Rammer direktionen

Den digitale omstilling, som Støtek har gennemgået i samarbejde med Aarhus-bureauet Mindmill, handler først og fremmest om at skabe noget hype om Støtek online og lede potentielle kunder ind på virksomhedens digitale platforme, hvor de kan tilmelde sig webinarer, downloade rapporter og eksklusivt indhold.

Fidusen er, at de potentielle kunder skal afgive nogle informationer om sig selv for at få adgang til indholdet, hvilket gør det muligt for Støtek efterfølgende at kategorisere de leads, der kommer ind og følge op på dem.

- Vi har altid haft godt fat i specialisterne og ingeniørerne. Men vi kan se, at vi med vores nye digitale aktiviteter på blandt andet LinkedIn, at vi rammer højere oppe på direktionsgangen, og det betyder forhåbentligt, at vi kan gøre købsprocesserne kortere, siger Hans Henrik Würtz.

Desuden sparer Støtek både penge og energi på at konvertere digitalt. Vi er en virksomhed, som blandt andet slår vores konkurrenter på vores ovnteknologi, produktivitet og energieffektivitet. Derfor er det selvfølgelig et plus, at vores sælgere kan lave mere af salget digitalt frem for at sætte sig på et fly og flyve verden rundt, siger Hans Henrik Würtz.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093