23948sdkhjf

Danfoss efter corona: Vi overvejer flere lokale underleverandører

Coronakrisen har sat gang i tankevirksomheden hos mange af de store industrivirksomheder. For hvordan undgår man igen at ende i en situation, hvor der opstår mangelsituationer og flaskehalse samtidig med at man får effektiviseret og optimeret sin leverandørkæde?

Hos Danfoss er det blandt andet Bendt J. Jørgensen, head of Danfoss business system, der sidder med i de overvejelser. Det skriver Børsen.

- Der er ingen tvivl om, at når man ser coronakrisen og vores supply chain, så er det svage led vores leverandører. Det er ikke for at pege fingre ad vores leverandører, det er det setup, som vi har valgt. Der, hvor man tror, at man skal have en leverandør, der skal man måske have flere leverandører. Der, hvor man går efter globale leverandører, der er det en overvejelse værd at finde ud af, om man skal have flere lokale leverandører, siger Bendt J. Jørgensen .

Han peger i Børsen på, at den aktuelle forsyningssituation har medført, at det ikke kun er omkostninger, som er afgørende for Danfoss i samspillet med leverandørerne.

- Det er virkelig et vigtigt emne, vi som virksomhed er ved at arbejde os rundt om. Vi er ved at finde ud af, hvad vi vil gøre ved det på den lange bane, ikke kun på den korte bane, siger Bendt J. Jørgensen til Børsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.125