23948sdkhjf

Vindmølle-underleverandør skærer værktøjs-leverandører væk

Danske Baettr med base i Vestjylland og fabrikker i både Danmark, Sverige og Kina skærer nu ned på antallet af leverandører på skærende værktøj.

Det sker som en konsekvens af en international strategisk samarbejdsaftale med værktøjsproducenten TaeguTec.

Baettr støber og bearbejder store komponenter til vindmølleindustrien som nav og aksler og omsætter for knap halvanden milliard kr. om året, og indtil sommeren 2020 gik virksomheden under navnet Global Castings.

Aftalen med Taegu-Tec er ifølge Baettr indgået for at sikre optimal og ensartet produktion på tværs af koncernen og skabe optimering ved at videre gennemtestede- og tekniske kompetencer fra en fabrik til en anden.

- Det er en aftale, hvor vi ser på samarbejdet, pris og leverancer, i en global kontekst, og som inkluderer alle vores sites i Europa og Kina. Vi tror på værdien af et langvarigt strategisk samarbejde, blandt andet fordi der er relativt store omkostninger ved at skifte leverandør, siger Baettr’s adm. direktør i en pressemeddelelse.

Brugte flere leverandører

Før Baettr gik over til at bruge hovedsageligt skærende værktøjer fra TaeguTec, brugte man forskellige værktøjer på forskellige markeder.

- Vi har hele tiden primært brugt TaeguTec, men vi vil gerne have færre leverandører med mere volumen, hvoraf TaeguTec er en af dem. Om du teamer op med den ene eller anden, er næsten lige meget. Meget vigtigere er den support, du kan få i forbindelse med den løbende udvikling, siger Peter Pallishøj.

Mads Nørby, driftsdirektør hos Baettr, har været dybt involveret i forhandlingerne med TaeguTec. For Mads Nørby er den primære faktor bearbejdning.

- Udover at kvaliteten og målene skal være i orden, handler det dybest set, om hvor hurtigt du kan producere. Der er tale om en løbende udvikling, hvor vi konstant forsøger at producere hurtigere bedre og smartere. Det er nødvendigt for at kunne konkurrere på det internationale marked. For eksempel hvis vi kan kombinere to værktøjer ind i ét og dermed fjerne en arbejdsgang. Det giver selvsagt en stor fordel, at man kan producere flere emner pr. maskintime og dermed opnå økonomiske besparelser, siger Mads Nørby.

Standard eller specialværktøj

Satsningen på en enkelt værktøjsleverandør giver samtidig mulighed for en optimeret balance mellem brug af standardværktøjer og de dyrere med optimere specielværktøjer.

- Med kombiværktøjer, som er tegnet efter kundens behov, kan man udføre flere operationer på en gang. Man kan kombinere flere applikationer i ét værktøj. Det kan være planfræsning, kantfræsning og radiusfræsning. Man derfor opnå en stor besparelsen i maskintiden. Vi har eksempler på, at man med standardværktøjer kan lave et emne pr. time, og med tailormade værktøjer kan køre to emner igennem på en time. Man sparer skiftetider. I stedet for at tage det ene standardværktøj frem, og lukke det ned, og tage det standardværktøj frem og lukke det ned, man køre hele operationen på en gang, siger Tom Holmgreen, direktør i TaeguTec.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.835