23948sdkhjf

Industrien slår ny rekord: Nu melder hver anden virksomhed om materiale-mangel

Nye tal fra Danmarks Statistik sætter en tyk streg under, at industrien skriger på råvarer og materialer lige nu.

I industrien er det nu 48 pct. af virksomhederne, der melder, at mangel på materialer eller udstyr begrænser deres produktion. 

Det fremgår af oktober måneds konjunkturbarometer for industrien.

"Det er den klart højeste andel målt og et markant spring, da rekorden før de seneste kvartalers stigning var på 11 pct. Der har over de seneste måneder været en vækst i andelen af virksomheder, der melder om stigninger i både de faktiske og forventede salgspriser for både industrien og detailhandlen," lyder det fra Danmarks Statistik i en kommentar til tallet.

Angående salgspriserne er det for industrien 33 pct., der melder, at de faktiske salgspriser er steget de seneste tre måneder, mens det kun var 4 pct. i første kvartal. 

Artiklen er en del af temaet Råvarer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11