23948sdkhjf

USA og EU stopper stål-krig

USA og EU er blevet enige om at stoppe striden om told på stål og aluminium.

Det skriver Ritzau.

De kontroversielle toldsatser på stål og aluminium stammer tilbage fra 2018, hvor de blev indført at daværende præsident Donald Trump for at beskytte den amerikanske stålindustri.

Siden har straftolden givet gnidninger mellem EU og USA, og helt aktuelt var EU på vej med nye skærpelser på told af amerikanske produkter som en del af krigen.

Skærpelserne fra EU er nu lagt på hylden. Og med aftalen fra i lørdags opgiver EU og USA de sager, som de har kørende mod hinanden i verdenshandelsorganisationen WTO. Det siger den amerikanske handelsminister Gina Raimondo ifølge nyhedsbureauet dpa.

Samtidig sikrer lørdagens aftale, at der ikke føres kinesisk stål og aluminium til USA via EU, forklarer hun.

- Med aftalen kan USA og EU i fællesskab tilgå den "fælles udfordring", siger Gina Raimondo med henvisning til den globale markedssituation, at Kina beskyldes for at give stor statsstøtte til den hjemlige metalindustri, som dermed kan producere stål og aluminium under prisen på verdensmarkedet.

At EU og USA nu nærmer sig hinanden ligger på linje med nuværende præsident Joe Bidens tidligere udmeldinger. Joe Biden har som præsident forsøgt at anlægge en mere forsonlig linje over for europæerne, og han har styret uden om den konfrontation, som Trump vedholdende søgte i forhold til EU.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126