23948sdkhjf

Overflademesse: Vi lever og vender stærkt tilbage

Overflademessen Scandinavian Coating blev aflyst i foråret men vender tilbage i 2023, hvor den igen vil blive afholdt i Danmark.

Det slår Claus Haarding fast. Han er formand brancheforeningen for maleudstyrs- og anlægsleverandører i Danmark, MAB, der er med i arrangørkredsen bag Scandinavian Coating.

Selve messen afholdes af BraMässor, og gæster og udstillere skulle have været samlet i Øksnehallen i marts i år, men den plan blev altså blæst omkuld af corona.

- Messen lever i bedste velgående, men det er besluttet at rykke den til 2023. Vi melder datoerne ud, så snart vi har den, siger Claus Haarding.

Han forklarer, at tanken om at rykke messen til næste år er droppet, fordi man så ville ramme ind i en stribe andre events og messer med Paint Expo i spidsen.

- Der er stor interesse for Scandinavian Coating, og vi slog rekord i 2019, hvor vi også havde rekordstor interesse op til messen i 2021. Så der er bestemt behov denne her for messe, siger Claus Haarding.

2017 og 2019 blev messen afholdt i Øksnehallen i København, men det er for tidligt at sige noget om placeringen af messen i 2023.

- Hvor det præcist bliver afholdt, det er ikke afklaret, men det bliver i Danmark, og det bliver som en selvstændig messe, siger Claus Haarding.

I 2019 tjekkede i alt 1.474 gæster ind på Scandinavian Coating . Ved messen i 2017 var besøgstallet 1.328.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Overflade.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094