23948sdkhjf

Vild graf bekræfter industri-travlhed

Grafen over den såkaldte kapacitetsudnyttelse i industrien taler et tydeligt sprog om et aktuelt højt niveau af travlhed.

Det påpeger Dansk Metal, som i et notat har analyseret på de seneste opgørelser over kapacitet og aktivtet fra Danmarks Statistik.

Kapacitetsudnyttelsen afspejler, hvor tæt industrien er på maksimal udnyttelse af produktionsapparatet, hvor 100 procent naturligvis er maksimum.

Tiden op til finanskrisen i 2008 viser en kapacitetsudnyttelse på op mod 90 procent, og det er stadig toppen i nyere tid. Men med en kapacitetsudnyttelse på 85 procent i tredje kvartal 2021 nærmer den stejle kurve sig niveauet før finanskrisen.

Også industriens produktionsindeks, eksport og omsætning stiger.

Trods den aktuelle travlhed i industrien er der ikke kun glæde hos Dansk Metal over udviklingen.

- Den voldsomme materialemangel kan ligesom en del af manglen på arbejdskraft være en midlertidig konsekvens af den seneste tids nedlukninger verden over, men det kan også være begyndelsen på en større forsyningskrise, hvis konsekvenser vi endnu ikke har set, og som også kan være ganske svære at forudse, siger Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal i en kommentar til udviklingen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.109