23948sdkhjf

Bladt Industries vinder rekordordre på overgangsstykker til vindmøllepark i USA

Bladt Industries har netop underskrevet en stor kontrakt med det amerikanske energiselskab Dominion Energy om levering af 176 overgangsstykker til den amerikanske havvindmøllepark Coastal Virginia Offshore Wind (CVOW).

Det er den største ordre i virksomhedens historie. 

- Vi er meget stolte over, at Dominion Energy har valgt os til denne opgave. CVOW er den største havvindmøllepark i USA, og den første, der er ejet af et amerikansk energiselskab. Med denne ordre får vi nu et endnu bedre afsæt i det amerikanske marked og får mulighed for at deltage i den grønne omstilling i USA og være med til at skabe mere end 1.000 grønne amerikanske arbejdspladser, siger CEO Anders Søe-Jensen fra Bladt Industries som har underskrevet den store kontrakt i Richmond, Virginia.

Produktionen starter i marts 2023 på Bladts produktionsfaciliteter i Aalborg og forventes færdig i juli 2025. Hver enkelt TP er op til 30 meter høj, næsten 8 meter i diameter og vejer mellem 540 og 570 tons:

- Vi er verdens førende på området og har indtil videre leveret fundamenter til en tredjedel af alle verdens havvindmøller. Med denne ordre, som er den største TP ordre i Bladts historie, konsoliderer vi denne position, siger Anders Søe-Jensen.

Havvindmølleparken skal etableres godt 40 kilometer ud for den amerikanske østkyst ved Virginia og bliver Amerikas største havvindmøllepark med en 2,6 GW-produktion, som kan forsyne op til 660.000 amerikanske boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094