23948sdkhjf

Balloner fløj til vejrs over ny fabrik: Her er råstoffet den rene luft

Så er snoren klippet til Linde Gas’ nye luftgasfabrik, der har kostet mere end 300 millioner kroner at opføre.

Det var Vejles borgmester Jens Ejner Christensen, der styrede saksen og klippede snoren, hvor der ligeledes var monteret 50 balloner fyldt med helium.

De strøg dermed til vejrs over den nye fabrik, som Linde Gas har store forventninger til. Med den nye fabrik tredobler Linde Gas produktionen af industrigasser samt gasser til den farmaceutiske industri og sundhedssektoren

- Det er afgørende for kunderne, at de har sikkerhed for, at de løbende får leveret den gasforsyning, der er nødvendig for deres produktion. Den sikkerhed giver vi dem, og samtidig nyder de godt af, at vi som en del af Linde Group har en stærk forsyningskæde, som er med til at sikre, at vi altid leverer, siger salgsdirektør Jan Christensen i en pressemeddelelse.

Han påpeger samtidig, at den styrkede forsyningssikkerhed understøttes yderligere af to andre initiativer, som Linde Danmark har taget indenfor de seneste par år. Det er åbningen af Danmarks største CO2-terminal på Lindø samt udvidelsen og moderniseringen af virksomhedens tørisfabrik i Taulov.

- Samlet set har det medført en væsentlig udvidelse af vores kapacitet, der samtidig sætter os i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel fra vores stadigt flere kunder, siger salgsdirektøren.

Luft er råstoffet

Råstoffet på Linde Danmarks nye luftgasfabrik er helt almindelig, livgivende luft, som alle levende væsener indånder. Linde renser og nedkøler luften til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet gasserne ilt og kvælstof ændrer form til væsker, der kan destilleres fra hinanden. De indgår så i Lindes mange industrigasser samt gasser til den farmaceutiske industri og sundhedssektoren - gasser med afgørende betydning for det moderne samfund og utallige anvendelsesmuligheder som for eksempel frysning og køling af fødevarer, ilt til patienterne på hospitalerne, lægemiddelproduktion, elektronikproduktion, ilt til stålindustrien, iltning af dambrug, rensning af spildevand og forurenede grunde samt svejsning og skæring i industrien.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078