23948sdkhjf

Ny aftale skal sikre anlæg til CO2-fangst og lagring - målsætning er drift allerede i 2025

Regeringen og et bredt politisk flertal er enige om en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Danmark. Allerede næste år kan CO2-udledere søge om første del af i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet. Det er et stort skridt mod, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser er klar i 2025

Et af de vigtige redskaber til at bekæmpe klimakrisen og realisere 70 procents-målet er at indfange drivhusgasser fra de danske skorstene og pumpe dem ned i undergrunden.

Derfor er regeringen (S), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Alternativet og Liberal Alliance nu enige om en samlet strategi, der fremmer ny infrastruktur og sikrer regulering for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 i Danmark på markedsbaserede vilkår.

Det oplyser klima- energi- og forskningsministeriet i dag i en pressemeddelelse, efter at de nævnte partier er blevet enige om en strategi.

AFTALENS INDHOLD

  • En køreplan for fangst, transport og lagring af CO2 er anden del af den samlede strategi for fangst og lagring af CO2. Første del kom i juni
  • Aftalen lægger op til at udmønte tilskudspuljen på 16 mia fra Klimaaftalen for energi og industri mv. fra 2020 over to gange til udvikling af fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2.
  • Midlerne udmøntes på den korte bane til CO2-udledere, der køber sig til lagring, transport m.m. og får ansvar for at dokumentere CO2-reduktionerne
  • Aftalen baner vej for implementeringen af CO2-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2025
  • Det suppleres af flere langsigtede initiativer, der skal skabe en markedsbaseret udrulning af fangst og lagring af CO2 i Danmark, f.eks. via afgifter og udgifter til kvotekøb
  • Aftalen fokuserer også på at styrke fangst og lagring af CO2 globalt gennem EU-regulering og udvikle Danmark som europæisk hub for lagring af CO2
  • I juni indgik regeringen og et bredt flertal aftalen En køreplan for lagring af CO2. Første del af en samlet CCS-strategi. Her blev der bl.a. afsat 210 mio. kroner til, at GEUS kan lave undersøgelser af potentielle CO2-lagerlokaliteter
  • Køreplanen for fangst, transport og lagring af CO2 kommer i tillæg til den grønne delaftale om Finansloven 2022 med Radikale, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, hvor der bliver afsat over 2,5 mia. kr. til en pulje til CO2-fangst mv. Den forventes i sig selv at skabe CO2-reduktioner på 0,5 mio. tons årligt fra 2025.

- I årtier er der blevet pumpet olie op af Nordsøen. Det skal høre fortiden til. I stedet skal vi nu indfange CO2 og lagre den i selv samme undergrund. Netop den teknologi spiller en vigtig rolle for vores 70 procents-mål. Fangst og lagring af CO2 kan nemlig nedbringe udledninger nogen af de steder, hvor det indtil nu har været rigtig svært. For eksempel i forhold til affaldsforbrænding og cementproduktion. Potentialet er enormt, og derfor er det vigtigt for os at sparke markedet i gang nu, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Aftalen sikrer, at de første danske fangst- og lagringsanlæg kan sættes i drift allerede i 2025. Aftalen baner vej for implementeringen af CO2-reduktioner på 0,4 mio. ton årligt fra 2025 og er med til at sikre vores klimamål i 2030.

Milliardtilskud fra 2022

Aftalen udmønter en samlet tilskudspulje på i alt 16 mia. kr.

Støtten blive delt op i to dele. Den første del skal udmøntes på den korte bane for at kickstarte markedet. Pengene vil kunne søges allerede i 2022 af CO2-udledere som f.eks. kraftvarmeværker, der afbrænder affald, eller udledere i den tunge industri.

Støtten vil betyde, at udledere kan investere i de anlæg, der skal etableres, for at indfange den CO2 de udleder. Opdelingen sikrer, at man kan udnytte den læring og konkurrence, der opstår, så man får mest for pengene.

Lokalt samarbejde

Som en del af aftalen er partierne også enige om at nedsætte lokale samarbejder om fangst, transport, lagring og anvendelse i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Fredericia og eventuelt andre større danske byer.

Her skal lokale virksomheder undersøge behovet for og omkostningerne ved at opbygge infrastruktur til bl.a. transport af CO2 i forskellige geografiske områder, oplyses det i pressemeddelelsen.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11