23948sdkhjf

Efter 40 års familie-ejerskab: Vestjysk maskinfabrik får ny ejer

Madsens Maskinfabrik i Esbjerg er blevet solgt til Vestjysk Hydraulik Holding, som er en del af Group VH. Det skriver JydskeVestkysten.

Madsens Maskinfabrik blev grundlagt i 1981 af Johannes Kristian Madsen, og drives i dag af sønnen Erik Madsen. Der var allerede planlagt et generationsskifte for den 15 mand store virksomhed, i og med at værkfører Kasper Filipsen skulle overtage den. Han traf imidlertid Jan Petersen fra Group VH, og så endte det med et salg i stedet.

- Der er tale om en særdeles veldrevet virksomhed med meget kompetente medarbejdere, gode aktiver og kunde-synergier, siger Jan Petersen til JydskeVestkysten.

Madsens Maskinfabrik er en ordreproducerende virksomhed, der designer og producerer maskiner og udstyr til en lang række virksomheder i Danmark og Europa.

Group VH er specialiseret i hydraulikkomponenter, og er blandt andet certificeret service partner for Axial Stempel-enheder fra Bosch Rexroth.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/familieejet-maskinfabrik-solgt-til-lokal-ejer-det-kan-kun-blive-godt

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094