23948sdkhjf

Direktør stopper hos Nicholaisen: Beslutningen kom overraskende

Selvom Nicholaisen A/S er inde i meget spændende udvikling og vækst, har medejer og direktør Jesper Nicholaisen truffet sit livs sværeste beslutning, som han udtrykker det. Han har efter lang tids overvejelse besluttet at stoppe i virksomheden for at udleve et ønske om at lave noget andet.

- Det har været en svær beslutning at forlade en fantastisk virksomhed med mange kompetente medarbejdere, men jeg tænker, at tiden er inde til at prøve et nyt eventyr, udtaler Jesper Nicholaisen i en pressemeddelelse.

Sælger ejerandel til kompagnon

Han har i næsten 29 år været en aktiv del af Nicholaisen A/S, og i de sidste 12 år i et partnerskab med Thomas Biehl, som nu overtager Jesper Nicholaisens ejerandel. Men Jesper Nicholaisen vil fortsat være tilknyttet virksomheden de næste seks måneder for at sikre en god overdragelse af opgaver.

- Thomas og jeg har siden 2009 drevet virksomheden sammen, og jeg har altid været utrolig glad for samarbejdet. Jeg er også overbevist om, at Thomas sammen med resten af organisationen kan tage Nicholaisen A/S til næste niveau, tilføjer Jesper Nicholaisen.

Overrasket bestyrelsesformand

Jan Snogdal, der har været bestyrelsesformand for Nicholaisen A/S siden 2008, udtaler:

- Beslutningen kom overraskende, og det gør ondt på organisationen at skulle sige farvel til Jesper og hans stærke personlighed og store drive. Omvendt noterer vi os, at organisationen med Thomas i spidsen står stærkt og dedikeret i forhold til at forfølge virksomhedens strategi, som bliver tiltagende fokuseret, og som i den senere tid har understøttet en meget attraktiv udvikling.

Nicholaisen A/S beskæftiger sig i dag med fire forretningsområder: Innovation og effektivisering, maskiner og anlæg, projektledelse samt service.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093