23948sdkhjf

Smed: Opgaverne vender hjem til Danmark nu

Det strømmer ind med ordrer til smede- og maskinværkstedet Catek, som oplever, at flere opgaver vender hjem fra produktion i udlandet til de danske smede- og maskinværksteder.

- Vi mærker, at der kommer større ordrer hjem nu fra danske kunder, som før fik lavet emnerne i Østen og i andre lande i Europa. For kunderne handler det om leveringssikkerhed og kvalitet, siger Catek-direktør Carsten Laursen.

Han vurderer, at kombinationen af høje kvalitetskrav og sikkerhed for levering i rette tid samt høje fragtrater på oversøisk fragt er de tre hovedårsager til den aktuelle hjemtagning af opgaver til Danmark.

- Det har skabt helt nye muligheder for danske underleverandører, og vi forventer, at den stigende ordreindgang vil fortsætte, siger Carsten Laursen.

Købte to robotter

Catek med seks ansatte holder til i Gjerlev ved Randers, og travlheden har været med til at udløse indkøbet af to svejserobotter. De to svejserobotter har allerede trukket opgaver hjem til værkstedet og giver Catek kapacitet til at håndtere endnu flere nye kunder.

Hele tankegangen er, at der skal satses på at skabe en konkurrencedygtig virksomhed, der hurtigt kan omstille produktionen og vel at mærke levere høj kvalitet.

Det vil sikre, at man også i fremtiden kan matche konkurrenter i udlandet, hvor lønomkostningerne er betragteligt lavere end i Danmark.

- Robotterne er så nemme at omstille, at vi kan sætte den til mange forskellige, så de gør os meget mere fleksible, siger Carsten Laursen, som også oplever, at kunderne med store krav til svejsesømmens kosmetiske udseende også er yderst tilfredse.

- Når vi eksempelvis har opgaverne til kunder i Italien, så er udseendet af svejsningen meget vigtigt, selvom det rent funktionsmæssigt intet betyder. Så på de opgaver er robotterne også rigtig gode, siger Carsten Lausen.

Flest danske kunder

De fleste både nye og eksisterende kunder er dog danske.

- Vi har kunderne spredt over hele det vestlige Danmark, og vi producerer både større serier og ad hoc opgaver og købet af robotterne giver plads til at udvide kundesegmentet. Vi er meget fleksible og omstillingsparate, og de to ting betyder også rigtig meget i øjeblikket, siger Carsten Laursen fra Catek.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078