23948sdkhjf

Endnu en virksomhed føjes til Eltronic-familien

TS Tech A/S, der er en del af Eltronic Group, køber styretavleproducenten EA Automatic A/S i Esbjerg. 

Hos elinstallatøren TS Tech har man længe ønsket at styrke sin position på industriområdet, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har igennem lang tid udviklet vores egen tavleproduktion in-house, og nu er tiden rigtig til næste skridt. At det så ender med at blive EA Automatic A/S er ikke en tilfældighed. EA Automatic har de sidste 20 år leveret højkvalitets tavler, og styringer til industrien. Dette, samt det gode samarbejde vi har haft med EA Automatic gennem de sidste år, har gjort at valget var helt perfekt for alle parter, siger Thomas Bech Sandholdt, CEO for TS Tech.

Tidligere indehaver Claus Andersen fortsætter som minoritetsindehaver og får i den nye konstellation posten som COO. Samtlige medarbejdere fortsætter som hidtil.

- EA Automatic har gennem 20 år gjort mange ting rigtigt for at have det brand, vi har i dag. Og det vil vi fortsætte med bare på en større skala. Alle vores kunder vil med forstærkningen have en endnu mere solid og alsidig samarbejdspartner, samt have mulighed for også at kunne trække på alle de resurser som TS Tech er besiddelse af, siger Claus Andersen.

I den umiddelbare fremtid vil man opgradere produktionsfaciliteterne, og man forventer at kunne flytte EA Automatics produktion til nye lokaler på TS Techs adresse, der ligeledes er i Esbjerg.

TS Tech blev etableret i 2009, og har siden udviklet sig inden for teknik og el-installationsbranchen med et særligt fokus på Power-to-X, maskinindustri, og vindindustri. TS Tech er en del af Eltronic Group, der samlet set omsætter for mere end 1 milliarder kroner og beskæftiger næsten 1.000 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Send til en kollega

0.094