23948sdkhjf

Nilfisk vokser med 20 procent på omsætningen: Et mulehår fra en milliard euro

Den danske producent af rengøringsmaskiner, Nilfisk, lander efter markant vækst på en omsætning på lige under 1 milliard euro.

Det fremgår af en selskabsmeddelelse, hvor Nilfisk fremlægger de foreløbige tal for fjerde kvartal.

Hele forretningen voksede i 2021 organisk med 20,7 procent til en samlet omsætning på 994,9 millioner euro. Ebitda rammer 144,3 millioner euro.

- Den solide organiske vækst i omsætning og ordretilgang var primært drevet af en stærkere  eksekvering på vores nøglemarkeder end forventet, hvilket igen gav os mulighed for bedre at afbøde nogle af de forsyningskædebegrænsninger, vi fortsat står over for. Samtidig fortsatte vi med at øge markedets efterspørgsel efter vores produkter og løsninger, siger Torsten Türling, CEO of Nilfisk.

I 2020 ramte Nilfisk en omsætning på 832,9 millioner euro, mens 2019-omsætningen var 966,5 millioner euro.

I maj 2021 skiftede Nilfisk topledelsen ud. Den hidtidige direktør Hans Henrik Lund blev afløst af Torsten Türling, mens Reinhard Mayer overtog posten som finansdirektør efter Prisca Havranek-Kosicek.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094