23948sdkhjf

Stadigt flere CNC-maskiner bliver købt med automation

Flere og flere CNC-maskiner bliver solgt med robotter, palettevekslere eller anden form for automation. Det fortæller adm. direktør for Mazak Danmark Lars Lynge.

- Der er helt klart en bevægelse. Hver anden maskine, som vi sælger, bliver automatiseret på en eller anden måde. Vi ser klart, at kunderne køber mere periferiudstyr, som hjælper til at automatisere produktionen.

- Nogle maskiner bliver solgt med mange paletter, så de kan stå og arbejde ubemandede i lang tid. Vi har et eksempel på en 5-akset CNC-maskine med 18 paletter, vi har solgt, som har været i produktion med13.000 spindeltimer på to år, siger Lars Lynge.

- Vi ser også, at kompleksiteten af anlæggene stiger. Der bliver for eksempel sat flere maskiner i samme robotlinje, siger han.

Mazak arbejder blandt andet sammen med automationsfirmaet QRS, hvor Mazak sælger maskinerne, mens QRS tager sig af den automation, som kunderne ønsker.

- Vi arbejder tæt sammen med QRS. Vi kender deres produktprogram. Så vi kan hurtigt give kunderne en idé om, hvad der er muligt, og hvor det vil ligge prismæssigt, siger Lars Lynge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109