23948sdkhjf

Maskinhandler klar med nyt CNC-agentur

Kapema er nu blevet eksklusiv repræsentant i Danmark for Priminer bearbejdningscentre. Produkterne har ikke tidligere været repræsenteret i Danmark men er i det øvrige Europa blandt de allermest solgte.

Eksempelvis er Priminer markedsførende i Tyskland og Italien, oplyser Kapema.

Sortimentet består af CNC-styrede bearbejdningscentre der fås i mange forskellige størrelser og med meget udstyr. Der tilbydes "High Speed" dobbelt søjlestyrede centre, og 5-aksede simultan bearbejdningscentre.

"Så paletten af centre er meget bred, og vil kunne dække langt de fleste behov hos vore kunder", lyder det fra Kapema, som peger på, at Priminer ligeledes er interessante for det danske marked.

Alle maskiner er konstrueret samt produceret efter tyske tegninger og betingelser, derfor gennemgår alle maskiner et meget krævende testprogram hvor nøjagtigheder er i højsædet inden de bliver gjort klar til levering.

Priminer kommer til at supplere Kapema’s i forvejen omfattende sortiment i spåntagende maskiner. Sortimentet består blandt andet af Microcut, Emco, Style, First og Jesco.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078