23948sdkhjf

Eksperter: Tre modeller for ny CO2-afgift

En ekspertgruppe foreslår efter et års arbejde tre modeller for en ny CO2-afgift.

En model er ensartet, hvilket vil sige, at der betales en fast afgift pr. udledt ton CO2.

Den ensartede model er den billigste måde for samfundet at mindske udledningen på, men den rammer de store udledere af CO2 hårdt.

Derfor har den ensartede model skabt bekymring for dansk konkurrenceevne og udflytning af arbejdspladser.

De andre to modeller er differentieret, hvilket vil friholde de største udledere for kæmpe ekstraudgifter.

Tre modeller - tre priser

I ekspertgruppens første model indebærer en ensartet CO2-afgift og vil være billigst for samfundet. Her vil virksomheder, der ikke i forvejen er omfattet af kvoter, ifølge Berlingske skulle betale 750 kroner i afgift pr. udledt ton CO2. For kvoteomfattede virksomheder vil prisen være 375 kroner.

I ekspertgruppens anden model vil den samfundsøkonomiske omkostning være dobbelt så stor. Det skyldes, at virksomheder med »mineralogiske processer«, herunder Danmarks suverænt største CO2-udleder Aalborg Portland, kun vil skulle betale 100 kroner pr. udledt ton CO2. For øvrige virksomheder vil prisen være den samme som i den første model, skriver Berlingske.

Den tredje model er den samfundsøkonomisk dyreste og ligner den forrige. Her er prisen pr. udledt ton CO2 således lavere end i de to andre modeller. Derfor vil man også skulle finde en milliard kroner andetsteds.

Alle modellerne står til at mindske udledningen med 3,5 millioner ton frem mod 2030. Danmark mangler omkring ni millioner ton i øjeblikket for at nå det politiske mål.

Politisk spil

Det er efter eksperterens udspil nu op til Folketingets partier at blive enige om, hvilken model de vil fortsætte med for at mindske udledningen.

Efter flere års politisk brydekamp tegner der sig et flertal for en afgift, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) i årets nytårstale sagde, at der skulle være enighed om en CO2-afgift i år.

Det er samfundsøkonomisk billigst at vælge en ensartet sats for en ny CO2-afgift.
Men eksperterne med formand Michael Svarer i front frygter, at det vil føre til nedgang i produktionen blandt landets virksomheder og en risiko for, at de vil flytte produktionen til udlandet.

Børsen Bæredygtig skriver blandt andet, at betonproducenten Aalborg Portland i 2018 ifølge Energistyrelsen udledte 2,2 mio. ton CO2, hvilket er næsten 14 gange mere end Danmarks næststørste CO2-udleder, Nordic Sugar. En CO2-afgift på 1200 kr. vil betyde en årlig afgiftsregning på 2,5 mia. kr. for Aalborg Portland.

Artiklen er en del af temaet Energi & Miljø.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125