23948sdkhjf

Opbygger skal bruge 100 kranmekanikerlærlinge

Opbyggervirksomheden SAWO skal bruge 100 lærlinge frem til år 2030 for at have en sund fødekanal med kvalificerede medarbejdere

Med den lave arbejdsløshed, der er i Danmark i disse år, er der brug for medarbejdere til stort set alt. For opbyggervirksomheden SAWO handler det især om kranmekanikere og smede. Derfor er man meget opmærksom på at skaffe lærlinge, så man sikrer arbejdskraften i årene fremover. Alene her i 2022 har SAWO et mål om at ansætte 10 kranmekanikerlærlinge fordelt på afdelinger i hele landet.

- Vi har 15 værksteder, og vi har brug for veluddannede og velkvalificerede medarbejdere alle steder, siger Steffen Frommelt, som har ansvaret for alle SAWO’s værksteder og servicemarkedet.

- I vores afdeling i Herlev ansætter vi en lærling hvert år, mens en afdeling som Hvidovre har brug for en lærling hvert tredje år, siger Steffen Frommelt, som har lavet et overblik over lærlingebehovet frem til 2030. Når han lægger det hele sammen, er der altså brug for omkring 100 lærlinge, hvis afdelingerne skal bemandes fornuftigt med faglærte i fremtiden.

Går Facebook-vejen

Og for at få fat i så mange unge, er der kun én vej at gå: De sociale medier.

- Vi bruger primært Facebook, hvor vi siden nytår har kørt en kampagne for at få kranlærlinge. Vi laver opdateringer hver måned frem til sommeren. Opdateringen i februar bliver en lille video med en af vores kranlærlinge, der fortæller hvordan det er er være lærling hos SAWO.

- I videoen slår vi på, at det ikke er nogen hindring, at man er ordblind for at gennemføre en uddannelse som kranmekaniker, siger Steffen Frommelt.

- I de 60 år SAWO har eksisteret, har vi uddannet over 100 lærlinge, som er ordblinde. SAWO’s grundlægger Flemming Christensen er selv ordblind, så vi har ansat ordblinde længe før, det blev "moderne".

DR’s udsendelsesrække "Vi er ordblinde" har også skabt mere fokus på, at disse mennesker også har noget at byde ind med.

Ærgerligt at forspilde chancen

- Jeg synes, at det er drønærgerligt, at mens vi mangler kvalificeret arbejdskraft, er der nogle, som ikke tror, at de kan blive til noget, fordi de er ordblinde. De forspilder måske chancen for at få et indholdsrigt arbejdsliv. Det vil vi gerne lave om på.

Steffen Frommelt håber også at få fat i nogle af de unge, som går i 9. eller 10. klasse, og som endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske efter sommerferien.

- Vi prøver at række ud til nogle af dem og få dem i tale. Vi vil gerne lave en aftale med dem nu, og så kan de få en læreplads, når skolen slutter.

- Vi har allerede fået ansat en lærling her i 2022, så man kan sige, at vi har nået 10 procent af at vores målsætning for 2022; men der er langt til de 100 procent!

Genindfør erhvervspraktik

Noget af det, der tidligere skabte en naturlig interesse for håndværksfagene, var den obligatoriske erhvervspraktik, som alle skulle på i 8. eller 9. klasse. Den er stoppet. Produktionsvirksomheder må ikke tage erhvervspraktikanter. Det er for farligt for de unge at gå på et værksted.

Det er Steffen Frommelt dog ikke helt enig i, så SAWO presser på gennem Dansk Industri for at få taget sagen op.

- Erhvervspraktikken var for mange unge mennesker - i hvert fald i min egen årgang - indgangsvejen til et job som håndværker. Man fik måske et job som fejedreng efter erhvervspraktikken - og så havde man tilknytningen til arbejdspladsen, hvis man valgte at starte i lære der.

- I dag må vi ikke ansætte fejedrenge eller arbejdsdrenge. De må ikke være på værkstedet, før de er fyldt 17 år. Derfor har mange af dem, vi ansætter som lærlinge, aldrig gået på et værksted før. Det tager tid at finde sig til rette i det miljø - og finde ud af, om det er det rette for én.

- Når så mange unge dropper ud af deres læreplads inden for de første tre måneder, er det et udtryk for, at de starter på en uddannelse, som de egentlig ikke har noget kendskab til - og det er meget uheldigt både for dem selv og samfundet.

- Så lad os få erhvervspraktikken tilbage igen!

Arbejdskraft fra udlandet

På Christiansborg bliver der talt meget om arbejdskraft fra udlandet, men Steffen Frommelt er ikke overbevist om, at man skal gå den vej.

- Jeg tror, at man er nødt til at kigge på alle muligheder først. Jeg synes, at det er et problem, at mere end halvdelen af den danske befolkning står uden for arbejdsmarkedet. Det kan der være mange årsager til. De, der er gamle og nedslidte, kan selvfølgelig ikke påtage sig fysisk krævende arbejde; men der er mange måder, man kan strikke tingene sammen på.

- Vi har mange efterlønnere og sårbare unge, som godt kunne hjælpes ind på arbejdsmarkedet. Det er jeg helt overbevist om. Virksomhederne kan ikke gøre det alene, så politikerne må finde nogle knapper at skrue på.

Fordel at arbejde

- Først og fremmest skal det være en fordel at træde ind på arbejdsmarkedet, siger Steffen Frommelt.

- Hvis du får det samme i dagpenge, som du gør ved at tage på arbejde, er der en del af befolkningen, der synes, at det er nemmere at blive hjemme.

- Det er et valg, de træffer, fordi de ikke ved bedre; men det er de færreste, der bliver lykkelige af det. Jeg tror, at alle mennesker har brug for at blive stimuleret på en arbejdsplads og have sociale kontakter.

Kranmekaniker-uddannelsen

Det er fagskolen i Aars der uddanner kranmekanikere. Her lærer eleverne færdigheder inden for fag som smed, svejsning, hydraulik og el.

- De lærer rigtig mange ting. Og i modsætning til den almindelige mekanikeruddannelse lærer kranmekanikerne også at servicere og reparere kraner. Det omfatter emner som fejlsøgning på elektronik, fejlsøgning på hydraulik, reparationer. Man arbejder med hydraulikstempler og ventiler, bøsninger, svejseopgaver på fundamenter og kranarme.

- Man skal virkelig kunne noget håndværk, siger Steffen Frommelt, som ovenikøbet mener, at unge med sådan en uddannelse aldrig vil blive arbejdsløse.

Lærlingeforløbet varer fire år, hvor man både er på arbejdspladsen og på skolen.

Startet i lære

- Langt de fleste af vores værkførere og værkstedschefer er startet i lære som kranmekaniker eller klejnsmed, siger Steffen Frommelt, der selv kom til SAWO for et år siden. Han har en fortid ved Volvo Lastvogne, hvor han blev uddannet lastvognsmekaniker og siden har været hos i mere end 25 år.

- Det at komme til en koncern som SAWO med 15 afdelinger gør, at der også er mange muligheder, hvis man har blod på tanden for noget mere. Der er ingen tvivl om, at vi skal være bedre til at udnytte det, siger han og tilføjer, at det ikke kun er kranmekanikerne, der skal være faglærte.

- På ledelsesside har vi gjort meget ud af at få startet en lederuddannelse op, så lederne i SAWO også bliver faglærte.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11