23948sdkhjf

Omsætter for 1 milliard i Rusland: Grundfos holder et vågent øje med udviklingen

Tirsdag blev de første sanktioner mod Rusland meldt ud fra Vesten. Selv om der endnu ikke er tale om sanktioner rettet mod industrien, har man alligevel skærpet beredskabet hos Grundfos. Det skriver Børsen.

Kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard oplyser, at man har nedsat et beredskab, der følger udviklingen i konflikten, og ikke mindst i de sanktioner der meldes ud.

- Men vi ved ikke, hvilke sanktioner der ellers kommer på nuværende tidspunkt, så det kan være svært at gøre noget på nuværende tidspunkt. Det handler derfor dybest set om at have et beredskab og om at være klar, siger Peter Trillingsgaard.

Rusland er nemlig et af Grundfos’ seks-syv største markeder med en årlig omsætning i omegnen af 1 milliard kroner.

Det taler dog til Grundfos’ fordel, at man i 2005 investerede i egen fabrik uden for Moskva, og dermed har lokal produktion i Rusland.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/industrigigant-frygter-store-konsekvenser-i-rusland?utm_source=seneste-nyt&utm_medium=row_1&utm_campaign=list_46

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172