23948sdkhjf

Maskinrådgiver mærker klar tendens: Nu vil industrien hurtigt væk fra gas

Ruslands angreb på Ukraine har sat turbo på industriens ønske om at frigøre sig fra russisk gas.

Det siger Hans Morten Henriksen, som er adm. direktør i rådgivningsvirksomheden Maskinsikkerhed ApS

Virksomheden har lynhurtigt mærket, at uroen på energimarkedet har medført en ny efterspørgsel på hjælp til at forbedre udviklingshastigheden på grøn energi.

- Allerede i tirsdags fik vi flere opringninger fra kunder, der skulle have sat deres eget tempo op i deres udvikling af løsninger til grøn energi eller deres P2X-projekter, siger Hans Morten Henriksen.

Han forklarer, at der er tale om et område, som Maskinsikkerhed Aps bevidst har satset på. Det betyder, at man kan gå fra de første fare og funktionsanalyser, såkaldt Hazop-analyse, og frem til at designe og vælge de løsninger der giver de mindste omkostninger vedr. Atex, brand, trykudstyr, sikre styresystemer mv.

- Vi står for at lave det sikkerhedsmæssige design og den dokumentation for den samlede CE-mærkning, og hvis det ønskes, helt frem til en certificering af fx TÜV. Og vi kan se, at vores kunder får en langt kortere tid fra idé til salgsbart produkt, når regler og løsninger er kendt tidligt i projektet, siger Hans Morten Henriksen.

Og den ydelse er der pludselig kommet ekstra rift om.

- En kunde bad os om et møde samme dag, en anden havde en opgave der nu skulle afsluttes allerede i den kommende uge, og en tredje bad os om at holde et par udvalgte konsulenter klar til større opgaver, startende om en uge eller to, siger Hans Morten Henriksen.

Han forventer desuden, at situationen i Europa vil betyde, at maskinsalget vil gå ned, fordi maskinkøbere afventer situationen og holder øje med hvordan verdensøkonomien udvikler sig.

Produktionsvirksomheder kan derudover komme til at mærke rystelser, hvis Tyskland ikke kan få gas nok til at sikre stabilitet. Dette kan medføre at projekter lukkes ned.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079