23948sdkhjf

HydraSpecma indtager nyt land med opkøb

HydraSpecma har købt det hollandske selskab GSS Hydraulics.

GSS Hydraulics har hovedkvarter tæt på Amsterdam og er leverandør af adaptorer, fittings, flanger, koblinger og slanger til store OEM’er og til eftermarkedet.

Opkøbet vil styrke HydraSpecmas britiske datterselskab HydraSpecma Samwon, som netop producerer adaptorer og flanger. Det britiske selskab producerer mere end 15 millioner komponenter om året.

- Med opkøbet af GSS Hydraulics styrker vi vores tilstedeværelse og evner inden for væsketransport-distribution på det europæiske marked, specielt indenfor byggemateriel- og materialehåndteringssegmenterne. Efter Brexit og pandemien vil vi fortsat være tæt på vores kunder og tilbyde dem den bedst mulige service, knowhow og logistikløsninger. Med opkøbet af GSS Hydraulics i Holland accelererer vi vores vækstrejse og bliver endnu mere relevant for vores europæiske OEM’er, siger Morten Kjær, CEO hos HydraSpecma.

Med opkøber træder HydraSpecma også ind på det hollandske marked. I forvejen har den danske hydraulikkoncern afdelinger i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Storbritannien, Polen, Kina, Indien, Brasilien og Sydkorea.

Med køber følger 18 ansatte og en årlig omsætning på cirka 30 millioner kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063