23948sdkhjf

DI: Krigen i Ukraine har annulleret ordrer for over halvdelen af danske produktionsvirksomheder

55 procent af produktionsvirksomhederne har fået annulleret ordrer som følge af krigen i Ukraine, mens 67 procent svarer, at deres vækstudsigter er svækket som følge af krigen, skriver DI i en ny undersøgelse.

Lidt over to måneder efter krigens udbrud i Ukraine efter Ruslands invasion af landet, kan dens konsekvenser allerede ses hos danske virksomheder. Flere Østeuropæiske markeder er lukkede og det er blevet sværere at skaffe råvarer og materialer til produktion.

Derfor har 55 procent af de danske produktionsvirksomheder oplevet at få annulleret ordrer, skriver Dansk Industri, DI, i en ny undersøgelse.

- Krigen er en ulykkelig menneskelig tragedie. Og så har den stor indflydelse på den daglige drift i danske produktionsvirksomheder. De mange annullerede ordrer betyder lavere vækst i dansk produktion, hvor mange må på jagt efter nye underleverandører eller nye markeder, siger underdirektør Morten Granzau Nielsen.

I undersøgelsen, hvor 299 produktionsvirksomheder indenfor blandt andet medicin, metalvare og fødevarer har svaret, siger 30 procent, at de selv har været nødt til at annullerer ordrer. 26 procent har oplevet at få annulleret en ordrer, mens 23 procent har fået annulleret en ordrer af en leverandør.

Derfor svarer 67 procent også, at deres vækstudsigter er svækket på grund af krigen i Ukraine og det bekymrer Morten Granzau Nielsen.

- Krigen har direkte indflydelse på mange virksomheder, der får materialer eller råstoffer fra Ukraine, Rusland eller Hviderusland eller har haft de tre lande som markeder. Men også indirekte påvirker krigen mange danske produktionsvirksomheder – eksempelvis dem, der har underleverandører, som er afhængige af de tre lande. Mange produktionsvirksomheder mærker derfor krigens effekter, siger han.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093