23948sdkhjf

Flyvende start og første leads på Hannovermessen

Det vrimler med mennesker på Hannovermessen, som er åbnet i dag. Det er første Hannovermesse efter coronaen, og folk vil åbenbart gerne til messe igen.

I de 10 messehaller hører og ser man italienere, franskmænd, japanere, englændere og mange andre folkeslag.

Den tyske kansler Olaf Scholz åbnede messen her til morgen, og han havde selskab af den portugisiske premierminister Antonio Costa. Portugal er nemlig partnerland ved årets messe.

På den danske stand er salgsdirektør Henrik Vinge fra Niebuhr Gears godt tilfreds med starten på messen.

- Vi har da allerede fået ét godt lead. Det er jo det, vi kommer efter, og det er også det, vi plejer at få, og i sidste ende plejer vi også at få ordrer her på Hannovermessen, siger han.

Hannovermessen er ikke blevet så stor i år som tidligere år. Der er udstillinger i 10 haller, hvor der i de foregående år har været noget at se i omkring 20 haller. 

Om det lavere antal udstillere skyldes corona er ikke til at sige. Tyskland er stadig mere præget af corona end Danmark er. Folk skal blandt andet stadig bære ansigtsmasker i toge og busser. Så coronaen er mere nærværende her.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11