23948sdkhjf

Industriproduktion overrasker positivt: Medicinalindustrien er den store trækhest

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at industriens samlede produktionsindeks steg med 1,1 procent i april. 

Det betyder, at industriproduktionen nu er steget med hele 5,7% over de seneste tre måneder, og det kalder cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Strammer, en 'overraskelse'.

- Det er ærlig talt en stor overraskelse, der viser at industrien endnu trodser de stigende råvarepriser og den øgede usikkerhed, som følge af krigen i Ukraine, siger cheføkonomen i en kommentar til tallene.

Han kalder de seneste måneders tydelige fremgang i industriproduktionen for imponerende.

- Det viser med al tydelighed at de danske industrivirksomheder er robuste over for de stigende råvarepriser og den øgede usikkerhed. Dansk industri har foreløbigt klaret sig mærkbart bedre end vores konkurrenter i både Sverige, Tyskland og USA. Det skyldes ikke mindst vores store produktion af medicin, der er mere robust over for usikkerhed og en svækkelse af de globale konjunkturer, siger Tore Stramer.

Kigger han frem, er han dog mindre optimistisk.

- Det er desværre vores forventning, at industrien vil opleve fornyet modvind. Ruslands invasion af Ukraine har udløst betydelige sanktioner og usikkerhed. Markedsreaktionen er særligt stærk i energi- og råvaremarkedet, hvor priserne er steget voldsomt. Det er prisstigninger, der særligt vil ramme industrien, da energiforbruget her er højt, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109