23948sdkhjf

Lindab køber dansk tyndplade-specialist

Hadsten-virksomheden Muncholm er blevet solgt til Lindab. Det oplyser den svenske koncern i en pressemeddelelse.

Muncholm er leverandør af tyndplader til blandt andet tag og facader i byggeriet, samt af maskiner fra tyske Schröder.

I Danmark er Lindab bedst kendt som leverandør af ventilation og profiler. Med opkøbet komplementerer Lindab sine eksisterende danske aktiviteter med en direkte salgskanal til blikkenslagere og arkitekter i Danmark.

- Vi er glade for at byde Muncholm velkommen i vores danske aktiviteter, siger Lindabs CEO, Ola Ringdahl, i en pressemeddelelse.

- Muncholm er et veldrevet firma, der forstår, hvordan man opbygger langsigtede kunderelationer. Derudover har de højkvalitetsprodukter og komplementerer vores produktudbud godt, tilføjer han.

Muncholm blev grundlagt i 1979 og har været ejet af Lars Nørskov Pedersen siden 1998 med Søren Klausen som medejer siden 2007. Begge fortsætter som medejere og Lars Nørskov Pedersen fortsætter som administrerende direktør, mens Søren Klausen fortsat er salgsdirektør for blikkenslagere.

- Vi ser frem til at blive en del af Lindab, som forstår vores forretning og værdsætter den kvalitet og det serviceniveau, vi tilbyder. Muncholm kan drage fordel af Lindabs erfaring fra lignende aktiviteter i Sverige og Norge, som giver os muligheden for at servicere vores kunder endnu bedre, siger Lars Nørskov Pedersen.

Muncholm har hovedkvarter i Hadsten, har 20 medarbejder og omsætter for 175 millioner kroner.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125