23948sdkhjf

HMF skifter direktør - igen

HMF har ansat sin driftsdirektør som ny administrerende direktør

Efter knapt et års ansættelse fratræder Jens Seehusen Christensen som direktør for kranvirksomheden HMF i Aarhus.

Jens Seehusen Christensen afløses af Mikkel Winther Andersen. Det fremgår af en kort meddelelse på virksomhedsportalen Virk.dk. Skiftet er sket 20. juni.

Mikkel Winther Andersen har hidtil været COO, driftsdirektør hos HMF.

Jens Seehusen Christensen kom til HMF i august 2021, hvor han afløste Brian Stage som topchef. 

Det har ikke været muligt for Jern & Maskinindustrien at få en forklaring på det hurtige direktørskifte.

Jens Seehusen Christensen henviser til bestyrelsesformand Kim Buchwald, og Kim Buchwald har ingen kommentarer.

HMF står midt i en vækstperiode, hvor der er ansat mange nye medarbejdere. Der er også udsigt til store forandringer. Virksomheden meddelte nemlig i marts, at den planlægger at bygge et nyt hovedsæde i Stilling ved Skanderborg. 

HMF har siden 1959 haft hovedsæde på Oddervej i Aarhusforstaden Højbjerg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203