23948sdkhjf

Enorm CO2-udledning: Stålproduktion farver kloden sort

Den globale fremstilling af stål skønnes at stå for omkring otte procent af det globale CO2-udslip. Midt i det kulsorte billede begynder det fossilfri grønne stål at kigge frem

Vi kender nok alle billederne af de store globale stålværker, som fyrer med gas og store bunker kokskul og dermed banker CO2 enorme mængder ud i omgivelserne, når de producerer.

For det udløser et massivt CO2-udslip at udvinde jernmalm og nikkel og siden omdanne det til jern og stål i form af slaps, plader og stænger.

Det massive udslip af CO2 stammer fra selve opvarmningen af jernmalmen og ikke mindst fra genopvarmning af de fremstillede slaps, inden de valses og formes til enten plader eller stænger.

Men derudover slippes utrolige mængder CO2 løs i atmosfæren i den proces, hvor der tilføres kulstof til den flydende malm for at fjerne ilten fra malmmassen og gøre massen til jern.

Svært at vende sort bølge

Selve stålfremstillingen står i ifølge tal fra energiselskabet Ørsted for 8 procent af den globale CO2-udledning i verden, og det en sort bølge, som er svær at vende.

For selvom teknologien i dag er fundet, så stålet reelt kan fremstilles uden udslip af CO2, så bliver det et langt sejt træk at gøre stålindustrien grøn.

Men det kan faktisk lade sig gøre, for selve smeltningen kan ske med elektricitet, der er fremstillet af vedvarende energikilder.

I den del af processen, hvor der som del af stålproduktionen fjernes oxygen fra jernmalmen, har man historisk set brugt kokskul, og det giver netop restproduktet CO2. Men faktisk kan ilten fjernes fra jernmalmen fjernes med brint med vand som restprodukt.

Brintteknologi er fremtiden

Det er de netop brint-teknologien, som det svenske udviklingsselskab Hybrit har kastet sig over.

Med i Hybrit er den svenske stålproducent SSAB. 

I juni sidste år meldte Hybrit ud, at det var lykkedes virksomheden at producere 100 tons såkaldt jernsvamp ved at bruge brint i et pilotanlæg.

Jernsvamp er et porøst materiale, som bruges til at fremstille jernpulver, der så bruges til at producere stål.

Der er dog på ingen måde tale om en let proces, og selvom SSAB allerede har leveret fossilfrit stål til blandt andet stålindustrien, så skal SSAB frem til 2026 for at producere fossilfrit stål på kommercielle vilkår på et marked.

Det oplyser den svenske stålproducent, som samtidig melder om en kraftig efterspørgsel efter det fossilfri stål.

Artiklen er en del af temaet Råvarer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094