23948sdkhjf

Enke taber civil retssag mod belægningsvirksomhed - ingen erstatning for kræftsygdom

Virksomheden Accoat kunne ikke gøres ansvarlig for en tidligere ansats lungekræft, har Retten i Helsingør for nylig afgjort, og derfor afviste retten enkens erstatningskrav.

Selvom en nu afdød tidligere ansat hos belægningsvirksomheden Accoat havde fået anerkendt lungekræft som en arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhverssikring, er virksomheden ikke erstatningsansvarlig. Det afgjorde Retten i Helsingør for nylig, skriver Sjællandske Medier.

Den ansatte, der døde af lungekræft i 2017, 62 år gammel, havde fra 1991 til 2001 arbejdet med vådlakering, som indeholdt det kræftfremkaldende stof hexavalent krom, fremførte fagforeningen 3F, der førte sagen på vegne af enken.

Stofferne blev brugt til teflonbelægning og Accoat var i 90'erne i Arbejdstilsynets søgelys, hvor man fik flere påbud for manglende ventilation og udsugning.

På den baggrund konkluderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at manden havde været eksponeret for kromstoffer og anerkendte hans lungekræft som en arbejdsskade. Men der var den tidligere ansatte afgået ved døden. 

Derfor ville 3F havde Accoat til at erkende ansvaret for medarbejderens død af lungekræft og udbetale 571.400 kroner i erstatning til enken.

Accoat afviste på sin side, at virksomheden var erstatningsansvarlig, da man blandt andet ikke var blevet hørt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og at det ikke kunne ydelukkes, at mandens lungekræft var opstået som følge af rygning.

Og det var netop rygningen, som blev afgørende. I en udtalelse fra Retslægerådet konkluderede man, at lungekræften "med stor sandsynlighed" stammede fra eksponeringen af kromstoffet. Dog kunne Retslægerådet ikke afvise, at mange års rygning kunne være årsagen, ligesom en kombination af begge kunne være årsagen til lungekræften.

På den baggrund mente Retten i Helsingør ikke, at bevisbyrden var løftet i tilstrækkelig grad og enken fik derfor ikke tilkendt en erstatning.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094