23948sdkhjf

Tekniq: Metalvirksomheder halter bagefter med risikovurderinger ved svejsning

Det kan koste en bøde fra 25.000 kroner fra Arbejdstilsynet, hvis der ikke er styr på den kemiske risikovurdering ved svejsning og slibning i metalvirksomheden, advarer Tekniq Arbejdsgiverne.

Det er ikke tilstrækkeligt at have datablade på de produkter, der anvendes, når der skal svejses og slibes. Der skal laves en analyse af, hvordan produkterne bruges for at den kemiske risikovurdering er gyldig og det kan koste en bøde på minimum 25.000 kroner, hvis der ikke er orden i sagerne, skriver Tekniq Arbejdsgiverne.

- Det overrasker nogle virksomheder, at arbejde med svejsning og slibning betyder, at der skal laves en grundig kemisk risikovurdering med instruktion i en metalvirksomhed. Men svejsning udløser kemiske stoffer i røgen, som er sundhedsskadelige, og skal derfor risikovurderes. Det har vi talt med en del virksomheder om, siger Ronnie Olsen, arbejdsmiljøkonsulent hos Tekniq Arbejdsgiverne.

Sammen med en konsulent fra CO Metal har Tekniq Arbejdsgiverne besøgt 59 virksomheder for at sætte fokus på arbejdsmiljø, og det viste sig hurtigt, at den kemiske risikovurdering var det punkt, der blev arbejdet mest med.

Det er ud fra den vurdering, at metalvirksomhederne bestemmer, hvordan medarbejderne skal arbejde med kemien og hvilke beskyttelsesforanstaltninger, man har. Det er også ud fra risikovurderingen, at medarbejderne bliver oplært instrueret.

Det kan som nævnt koste dyrt, hvis Arbejdstilsynet finder, at der ikke er styr på den kemiske risikovurdering. Derfor bruger Ronnie Olsen er del tid på at gennemgå virksomhedernes risikovurdering.

- Det hele bliver mere forståeligt på de mindre virksomheder, når vi ser på en konkret sag og den dokumentation, der skal til en kemisk risikovurdering. De fleste virksomheder i metalindustrien har samlet set ikke så mange kemikalier i produktionen, men derfor kan risikovurderingen godt virke som en stor mundfuld alligevel, siger Ronnie Olsen, Tekniq Arbejdsgiverne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094