23948sdkhjf

Automationshus angriber sundhedssektoren: Ansætter bioanalytiker

Nordjyske LT Automation har ansat bioanalytiker Tina Beith for at stå endnu stærkere i markedet for robotter til sundhedssektoren.

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Tina Beith er oprindeligt uddannet bioanalytiker og har i årenes løb varetaget en bred vifte af opgaver på nordjyske hospitaler. Derudover har hun været driftschef for test og vaccinationscentret i Region Nordjylland.

Samtidig har hun har været medlem af Dansk Robotnetværks - DIRAs prisuddelende - komité i en årrække, og har dermed viden om robotter og automationsløsninger.

- Sundhedssektoren er presset og aflastningen af travle medarbejdere er helt afgørende. Her kan og bør robotter være første valg. Samtidig er der krav om øget kvalitet, nødvendigheden af større sporbarhed og højere effektivitet. Det er samtidig med til at øge mulighederne for at kompakte, sikre og brugervenlige robotter kan og bør blive en del af hverdagen på et hospital, siger Tina Beith.

Hospitaler som kunder

LT Automation er netop specialister i udvikling af innovative automationsløsninger både til produktionsvirksomheder og til sundhedssektoren. Den ca. 30 mand store virksomhed har bl.a. udviklet robotløsning til en stribe industrivirksomheder, til Aalborg Sygehus og det sydsvenske hospitalsvæsen. 

I forhold til sundhedsområdet skal robotterne sikre gevinster for både patienter, pårørende, personalegrupper og politikere. Netop de grupper udgør et område, som Tina Beith har store erfaringer med i praksis, oplyser LT Automation i en pressemeddelelse.

- Ud over at være et energibundt, kommer Tina med indgående førstehåndserfaringer fra sundhedsområdet. Hendes store netværk, hendes evner til at tænke og handle på tværs og med brugeren i centrum og ikke mindst hendes ledelseserfaringer er en stor fordel, siger Lasse Thomsen, stifter og direktør i LT Automation.

Aalborg-virksomheden har været på en stejl vækstkurve den seneste årrække, og på blot 12 måneder vokset fra 5 til 30 kollegaer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219