23948sdkhjf

FLSmidth: Kæmpeordre bekræfter vores stærke position

FLSmidth har offentliggjort en ordre af de større.

Datterselskabet FFE Minerals, der bygger anlæg til mineralindustrien, har fået en ordre fra Brasilien til den nette sum af 500 millioner kroner. Det er den største ordre i FFE Minerals historie.

Det skriver Ritzau.

- Med dette brasilianske projekt, der er koncernens hidtil største mineralkontrakt, samt de nyeste ordrer har FFE Minerals i de seneste måneder sikret sig ordrer for mere end 700 millioner kroner. Ordrerne dokumenterer FFE Minerals stærke position på dette globale mineralområde, som er i kraftig vækst, udtaler koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.

Med ordren skal FFE Minerals levere maskiner til den brasilianske minegigant Vale do Rio Doce.

FLSmidth-aktierne blev kort efter offentliggørelsen af ordren torsdag handlet tre procent højere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094