23948sdkhjf

Industrimaskiner ApS lander tysk agentur

RAS Reinhardt Maschinenbau og Industrimaskiner i Ribe har indledt et nyt samarbejde for det danske pladebearbejdningsmarked

Administrerende direktør i RAS, Willy Stahl, forklarer kort om valget af Industrimaskiner som ny markedsrepræsentant i Danmark:

- Vi har længe leveret maskiner i Danmark og kender de danske kunder og virksomheder rigtig godt, samt de forskellige forhandlere i markedet. Industrimaskiner ApS har den rette kunde-, markeds- og serviceprofil for vores maskintyper, der svarer vores målsætninger og markedspotentiale. Vi arbejder på et langsigtet grundlag, som er til stor værdi for kunderne, og samarbejdet.

- Vi har allerede haft meget konstruktive drøftelser og etableret et godt grundlag for et succesfuldt og professionelt samarbejde, tilføjer han

Godt match

Hos Industrimaskiner er indehaver Jørgen Stejn stolt af at have overtaget agenturet på produkterne fra den tyske producent.

- RAS-produkter matcher den meget høje kvalitet af vores øvrige produkter i porteføljen, siger han.

- Den sydtyske fabrik er en virksomhed, der har formået at være foran på udviklingen af deres produktprogram, der udover de mere simple sikke- og falsemaskiner til ventilation og blikkenslagerbranchen også består af blandt andet fuldautomatiske updown-bukkecentre til metalindustrien, fortsætter han.

Har mandet op i salget

I juni udvidede Industrimaskiner forretningen med Peter Aarø Rasmussen som ny area sales manager, og agenturet fra RAS kom derfor på et belejligt tidspunkt.

- Fra august vil vi besøge alle de eksisterende danske kunder - for at præsentere os samt finde ud af, hvordan vi kan styrke relationerne, siger Jørgen Stejn.

RAS Reinhardt Maschinenbau blev grundlagt i 1939. Virksomheden producerer et bredt udvalg af bukkemaskiner dækkende alle anvendelsesområder i de typiske pladetykkelser og arbejdslængder. En kraftig svingsaks fuldender produktsortimentet. Derudover tilbyder RAS en bred vifte af maskiner til tag- og facadebeklædning samt produktion af ventilationskanaler.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078