23948sdkhjf

Får 50 nye kolleger: Hagens Spring Group på opkøb

Balyfa er blevet en del af Hagens Spring Group. Virksomheden blev grundlagt i 1931 i Danmark og etablerede datterselskab i Ungarn i 2007.

Balyfa har 50 ansatte og hører til blandt Skandinaviens førende fjederproducenter med hovedsæde i Glostrup. Det ungarske datterselskab ligger i byen Tardos, hvorfra virksomheden forsyner det østeuropæiske marked. Balyfa har en meget automatiseret produktion til fremstilling af forskellige typer af fjedre, stansedele, båndstålsemner, clips, trådkomponenter og fjederløsninger.

Kundesegmenterne omfatter blandt andet bilindustrien, elektronikindustrien og medico-segmentet. Herudover har Balyfa specialiseret sig indenfor aftermarket til bilindustrien med et samlekit til bremsedele.

Hagens Spring Group får med Balyfa en styrket kundeplatform indenfor kendte og nye kundesegmenter samtidig med, at produktpaletten og produktionssites bliver væsentlig udvidet.

Niels Andersen, administrerende direktør hos Balyfa, siger:

- Jeg er overbevist om, at Balyfa, som en del af Hagens Spring Group, får mulighed for at vokse yderligere med nuværende og nye kunder, så vi kan drage fordel af alle vores kompetencer både i Danmark og i Ungarn.

Hagens Spring Group vil fremover bestå af salgs- og produktionsselskaber i Danmark, Sverige, Ungarn og Kina, med 260 medarbejdere.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11