23948sdkhjf

Den første af sin slags i Danmark

Der findes CNC-maskiner hos mange danske virksomheder. Men der er endnu ingen af dem, som har en CMS Ikon-maskine stående.

Men snart kan en dansk leverandør til byggeindustrien byde netop en CMS Ikon velkommen i produktionen, når Gibotech bringer den første til landet. Maskinen bliver kombineret med en robotløsning, som skal betjene CMS Ikon CNC-maskinen.

- En CNC-maskine er altid relevant at kigge på, hvis du vil optimere i din produktion. Og netop en CMS Ikon er et rigtig godt bud, hvis du vil gøre det hele lidt mere effektivt. Og så kommer denne maskine endda med ikke mindre end to bearbejdningsenheder. I det her tilfælde kan man sige, at vi har superoptimeret, da vi lever et samlet setup, som også inkluderer en robotcelle til betjening af CMS Ikon CNC-maskinen. Maskinen er konstrueret, så du kan oplægge og nedtage emner, samtidig med at maskinen bearbejder andre emner. Derfor er vi stolte af, at vores kunde har valgt Gibotech som totalleverandør til deres nye CNC-maskine og tilhørende robotcelle. Vi ser frem til at levere og installere dette fantastiske setup hos vores kunde, siger Henrik Thomsen, product manager, CNC ved Gibotech.

CMS Ikon adskiller sig fra andre CNC-maskiner ved at have et bord, der kan rotere vertikalt, når emnet skal bearbejdes. Det betyder, at oplægning og nedtagning af emner kan ske på den ene side af bordet, mens maskinen bearbejder emner på den anden side. Samtidig gør bordene maskinen kompakt – men ikke mindre effektiv.

Artiklen er en del af temaet MaskinFokus.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109