23948sdkhjf

AMU SYD gennemfører hold med kun seks elever

- Vi mangler virksomheder, der vil gå forrest og uddanne ufaglærte medarbejdere

AMU SYD har budt velkommen til et nyt hold af plastmagerlærlinge efter sommerferien. På holdet er der seks lærlinge. 

6 ...

Og det er end ikke bundrekord på AMU SYD. Sidste år i januar havde skolen kun fire tilmeldte og valgte derfor at aflyse holdet. I år har man dog valgt at gennemføre, trods det lave antal tilmeldte, forklarer uddannelses- og praktikpladskonsulent, Kasper Greendahl.

Har I overvejet om holdet overhovedet skulle gennemføres?

- Vi havde mange overvejelser om at skulle gennemføre holdet. Vi havde kalkuleret med 10-12 elever, hvilket også er lavt. Og stille og roligt begyndte de tilmeldte at falde fra: Vi havde et par aftaler, der desværre ikke gik hjem. En virksomhed, havde meldt ud at de have to elever, de kom desværre ikke, en elev mødte ikke op, og en anden stoppede af personlige årsager – og så var vi pludselig nede på seks elever. Derudover kigger vi også mod, hvordan vi tilpasser uddannelsen og optimerer den, så vi kan tilpasse os det marked, vores virksomheder er i. Det kan for eksempel være at slå mindre hold sammen, skubbe en uddannelsesstart eller på andre måde løse den udfordring, vi i fællesskab står overfor.

Kasper Greendahl mener, at én af årsagerne til de små hold er den generelle manglende tilstrømning til branchen.

- De virksomheder, vi ofte samarbejder med, har ikke fået tilført nye medarbejdere, så den masse, vi plejer at plukke fra, er mindre end den plejer. Nogen er allerede udlærte, mens andelen af ufaglært arbejdskraft generelt bliver mindre.
- Derudover kan en udfordring være den manglende forståelse for vigtigheden i at have faglært arbejdskraft. Medarbejderen er måske allerede ekspert i at betjene maskinen, hvorfor så sende ham på uddannelse? For enkelte virksomheder er det nok. Her mangler forståelse for vigtigheden i uddannelse og vigtigheden i at forstå plasten og dens egenskaber, siger Kasper Greendahl.

Hvad gør vi i fællesskab?

Den store udfordring med at tiltrække kandidater, rammer både virksomhederne og skolerne, og det er derfor vigtig at vi spiller sammen, mener Kasper Greendahl.

- Fra skolens side går vi jævnligt i dialog med både virksomheder, jobcentre og kandidater. Vi kigger hele tiden mod, hvordan vi kan forene vores kræfter, hvordan vi i fællesskab kan løse denne udfordring. Det gør vi blandt andet igennem god dialog med virksomhederne. Har vi en kandidat, der gerne vil branchen, kigger vi på, hvilke kvalifikationer personen har. Skal der efteruddannelse eller opkvalificering til? Og når vi har været i dialog med kandidaten, så henviser vi gerne til relevante virksomheder, hvor vi mener, der kunne være et match. Derudover har vi et godt samarbejde med jobcentre landet over, hvor vi fra skolens side deltager på jobmesser, infoaftner og sparring med konsulenter og ledige, der viser interesse for vores fag, siger Kasper Greendahl og tilføjer, at der skal gøres op med plastbranchens blakkede ry.

- Plastbranchen slås med et ringe ry: Den er "beskidt", og "fuld af gamle maskiner og konservativ produktion", og er et område "der blot skal udfases". Men det er langt fra virkeligheden, plastbranchen er i rivende udvikling, der bliver investeret massivt i ny teknologi, og en dansk plastvirksomhed i dag - ligner efterhånden en robotvirksomhed, hvor automation, robotarme, IT og kunstig intelligens vinder mere og mere ind. Derudover er brancheforeningen Plastindustriens kampagne "Realistisk om plast" også et vigtigt budskab i denne fortælling, siger Kasper Greendahl.

Uddannelsesnetværket i Plastindustrien, projektet 'Grønne kompetencer' og samarbejde på tværs af branchen skaber god værdi, siger Kasper Greendahl.

- Jeg vil derfor gerne opfordre virksomhederne til at deltage i disse projektor, så vi sammen kan løfte opgaven med at få flere ind i branchen. Vi er glade for vores gode samarbejde med vores samarbejdspartner. De åbner dørene og inviterer både skolen og nye kandidater indenfor og gør aktivt en stor indsats for at tiltrække nye kandidater, siger Greendahl.

Kasper Greendahl opfordrer virksomhederne til at sende ufaglærte på uddannelse, på trods af at det kan virke irrelevant for den daglige produktion.

- Jeg kan kun opfordre til, at man kigger på den interne kandidatmasse. Er det på tide med mere faglighed blandt de ansatte, især set i lyset af den efterspurgte faglige viden? Derudover oplever vi, at medarbejderen får større selvværd og faglig selvtillid, når de starter på vores skole: Kandidaten vender retur til virksomheden med en større tiltro på egne evner og værd, samt en faglig stolthed, de måske ikke tidligere har haft, siger han og underbygger påstanden med den erfaring, AMU SYD har med eleverne.
- Vi har en del elever med dårlig erfaring fra skoletiden i folkeskolen, og det, at man nu pludselig kan blive faglært og få dokumentation på egne evner, giver en gejst og selvværd, som man tager med sig, både på arbejde men også privat. Det betyder meget for både trivsel og udvikling på arbejdspladsen, siger han.

Oplever du, at økonomi også spiller ind for virksomhedernes lyst til at sende medarbejdere på uddannelse?

- Flere snakker om økonomi i forhold til at sende medarbejdere på skole, men her er der heldigvis flere støtteordninger, så der er tilskud at søge, når eleven er på skole, men jeg vil klart opfordre til, at man investerer i de ansatte. Her er uddannelsen bestemt et vigtigt område at have fokus på, siger Kasper Greendahl.

Uddannelseskonsulenten mener også, at virksomhederne kan brande sig på at sende ufaglærte medarbejdere på uddannelse og dermed tiltrække flere nye medarbejdere.

- Tænk sig, hvis man kan sætte sig til et netværksmøde i plastbranchen eller i andre erhvervsfaglige netværk og sige: ”Vi er førende inden for plastmagerelever, vi har aktivt taget det valg, at vi vil have faglært arbejdskraft, vi danner og uddanner vores ansatte, så de trives både hos os i virksomheden og i deres privatliv.” Det må da være guld værd for virksomheden. Jeg kan mærke en tendens til, at kandidater kigger mod virksomheder, der synliggør, at de investerer i og efteruddanner deres personale, så pludselig kan det være et område, man skal belyse i forhold til rekruttering af nye medarbejdere, siger han.

Det nye hold er færdige med deres plastmageruddannelse 15. november 2024.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.109