23948sdkhjf

Producentpriser på himmelflugt: Især en sektor stikker helt af

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det såkaldte producentprisindeks, der belyser udviklingen i danske producenters salgspriser, i august steg med hele 37,6 procent i forhold til samme måned sidste år.

Det er samtidig 2,6 procentpoint højere end i juli.

Stigningen er drevet af en historisk stigning i ”energiforsyning” på 325,0 procent, samt stigninger for både ”industri” og ”råstofindvinding” på henholdsvis 12,9 og 94,1 procent.

- Det er den største årlige fremgang, der nogensinde er registreret i producentpriserne herhjemme. Det er simpelthen horrible omkostningsstigninger, der rammer dansk erhvervsliv i øjeblikket, skriver Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer i en kommentar til tallene.

Importprisindekset for varer er i samme periode steget med 20,1 procent, hvilket er 0,2 procentpoint større end i sidste måned.

- De massive stigninger i virksomhedernes omkostninger betyder desværre, at vi går en meget hård vinter i møde, hvor vi vil se et stigende antal konkurser og flere aflyste produktionsplaner. De stigende omkostninger til særligt energi betyder, at den mere energiintensive produktion nu i flere tilfælde ikke længere er rentabel. Dertil vil flere virksomheder desværre kunne få problemer med at betale deres omkostninger til særligt energi, lyder det fra Tore Stramer.

- Det er derfor også vigtigt, at de nye annoncerede likviditets-lån fra staten kommer hurtigt og effektivt ud til de dele af dansk erhvervsliv, der i øjeblikket er nødlidende som følge af de ekstremt høje energipriser. Selvom energipriserne er aftaget i løbet af september, så ser udsigterne for vinteren desværre ikke gode ud. Det er risiko for en ny runde betydelige prisstigninger, der vil ramme både erhvervslivet og de danske husholdninger hårdt. Dertil kan decideret energirationering og midlertidig nedlukning af energiforsyningen ikke udelukkes, skriver Tore Stramer.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.094